fodbolddommere

Her er nye dommerinstruktører

Fornylig afholdt GBU I samarbejde med DBU en GBU-dommerinstruktørkursus i Nuuk for etablerede dommere, som har mod på at påtage sig instruktørrollen overfor nye GBU-dommere

Her ses de nye dommerinstruktører i fodbold. Se navne i artiklen

Grønlands Boldspil-Union har i samarbejde med DBU fornylig afholdt dommerinstruktørkursus for etablerede dommere i Nuuk.

Fra DBU var det Leif Dalskov-Andersen der stod for undervisningen med Jens Tang Olesen som facilitator.

Dette instruktørkursus går ud på, at de grønlandske GBU-dommerinstruktører skal kunne instruere nye dommeraspiranter, således de kan dømme en fodboldkamp, oplyser Grønlands Boldspil-Union.

De etablerede dommere bliver ikke fuldt uddannede dommere, men de vil få indsigt nok i reglerne i en fodboldkamp, at de kan dømme børne-, og ungdomskampe og sågar seniorkampe efterhånden.

Læs: Kendt fodboldkommentator til Grønland

Formålet er at aktivere så mange dommere som muligt rundt om i hele Grønland, så vi så vidt kommer ud af det tilbagevendende problem, nemlig mangel af dommere til turneringer og andre kampe. Det har været vigtigt, at de nye dommerinstruktører har stor viden i fodboldloven samt at de kan formidle emnet på grønlandsk.

De GBU-dommere der markerer sig, vil senere få lejlighed til at tage en rigtig dommeruddannelse.

De nye GBU-dommerinstruktører er:

  • Jens Ole Geisler, Qaqortoq
  • Angerla Poulsen, Nuuk
  • Frederik Sandgreen, Ilulissat
  • Michael Jensen, Nuuk
  • Albrecht Brandt, Qeqertarsuaq
  • Steffen Silassen, Nuuk
  • Lars Frederik Lundblad, Sisimiut
  • Nikkulaat Heilmann, Upernavik
Powered by Labrador CMS