femte repræsentation
Endnu en færøsk repræsentation åbnet
Færøernes repræsentation i Rusland er åbnet, og formålet er at styrke de handelsmæssige forhold mellem Rusland og Færøerne
Færøernes femte repræsentation åbnede tirsdag. Denne gang i den russiske hovedstad Moskva.
Færøerne og Rusland har i mange år haft et samarbejde indenfor fiskeindustrien. De senere år er den færøske fiskerieksport til Rusland og østeuropa vokset med stor hastighed. Specielt eksporten af laks og pelagisk fisk er øget voldsomt.
Det færøske landstyre har i flere år arbejdet på at forbedre handelsaftelerne med Rusland.
- Formålet er nu en mere vidtfavnende handelsaftale mellem landene, og repræsentationen spiller en betydningsfuld rolle i at nå det mål, siger den færøske lagmand, Kaj Leo Holm Johannesen, i en pressemeddelelse.
Seg galleri: Åbning af Grønlands repræsentation i USA
Læs: Lidegaard: USA-kontor under Danmarks ambassade
Bjørn Kunoy, som har været juridisk rådgiver på lagmandskontoret, er tilnævnt til repræsentationchef. Hans opgave bliver at forbedre de handelsmæsside forhold og styrke de kulture bånd mellem Rusland og Færøerne, oplyser lagmandskontoret.
Senere i foråret vil der være en officiel reception for at markere, at repræsentationen er åbnet.
De fire andre repræsentationer er i Reykjavik, London, Bruxelles og København.