Tine Bryld på besøg i Nuuk

Tine Bryld, som i Grønland mest er kendt for sine bøger 'I den bedste mening' og 'De nederste i Herstedvester' er disse dage i Nuuk for at deltage i debatter og andre arrangementer.

Tine Bryld gæster i disse dag Nuuk og skal deltage i debatter og forskellige arrangementer. Foto: Simon Høgsberg/Polfoto

Socialrådgiver, forfatter, brevkasseredaktør, radiovært og medredaktør af det seneste særnummer af 'Social kritik' Tine Bryld gæster i disse dage Nuuk for at deltage i debatter og forskellige arrangementer, med udgangspunkt i de grupper af grønlandske borgere, som er hovedpersoner af 'Social Kritik', som har lavet et særnummer med baggrund i filmen 'Eksperimentet'.

Spørgsmål som hvilke konsekvenser statens social politik G-60 har haft for de berørte grønlændere vil forsøges afdækket i flere af arrangementerne.

Det danske tidsskrift 'Social Kritik' bragte i sidste nummer et stort tema om de grønlændere, der ufrivilligt blev udsat for denne særlige socialpolitik, og det er med disse hovedpersoner i centrum, at debatterne som er åbne for alle interesserede, vil foregå.

Tine Bryld vil sammen med Ole Møller, der har været anbragt på ubestemt tid i Herstedvester i mange år, være et af oplægsholderne.

Onsdag aften er Tine Bryld gæst hos Kattuffik Ataata fra kl. 19 i Blok 10 i Nuuk.

Fredag inviterer studerende ved Ilisimatusarfik til debat fra kl. 13 - 16, hvor der efterfølgende er planlagt studenterbar.

Søndag er det Lillesalen i Katuaq der danner rammen, og her inviteres der fra kl. 15 til 17 for interesserede.

Powered by Labrador CMS