Leder: Sørg nu for en ordentlig trafikstruktur

Resultatet er, at landet er splittet i atomer, og at der ikke er noget samlet forslag om en bede trafikstruktur.

For det afhænger meget af, hvor man bor, hvad en »bedre trafikstruktur« betyder.

Men en ting kan de fleste være enige om, og det er, at skibstrafikken langs Vestkysten er blevet dårligere, og det har fatale konsekvenser for landets indbyggere, som har svært ved at rejse.

Der er masser af eksempler på konsekvenserne af politikernes manglende trafikpolitik.

Det er umuligt for familier at nå til begravelser. Folk må sejle med private både fra sted til sted for at komme frem, selv om disse fartøjer ikke har lov til at sejle med passagerer. Folk tvinges til at overtræde lovgivningen for at kunne komme frem. Det gælder også kommunalpolitikere og embedsmænd.

En manglende samlet trafikpolitik, der binder landet sammen, og giver den lille befolkning mulighed for at rejse billigt i sit eget land, skaber splittelse og dårlige livsvilkår.

Det forringer endvidere de økonomiske udviklingsmuligheder, at trafikken ikke hænger sammen. Gode trafikmuligheder er nødvendig for, at arbejdskraften kan flytte derhen, hvor arbejdet er, og at varer kan udveksles mellem de forskellige landsdele.

Nogle af de ting, som ud over den dårlige skibstrafik forværrer situationen, er, at Air Greenland og hjemmestyret ikke har formået at erstatte de mis­tede trafikmuligheder til priser, som folk kan betale.

Samtidig er der steder, som det i løbet af året er umuligt at købe billetter til. Det handler for eksempel både om Sydgrønland og Uummannaq.

Det er så dyrt, at flyve til Qaanaaq, at det kun er det offentlige, som har råd til at rejse dertil.

De dårlige trafikforbindelser betyder, at turismen især i Uummannaq og Qaanaaq er ødelagt.

Desværre druknede den overordnede trafikdebat i Landstinget i en diskussion om lufthavnene i Qaanaaq og Uummannaq skal nedlægges. Det er desværre symptomatisk for debatterne i Landstinget, at man bruger tid på at diskutere, hvad der er bedst for lokalbefolkningen, i stedet for at gøre noget ved problemerne.

Vi ved at det handler om at sikre billigere flybilletter til Qaanaaq for at lokalbefolkning og turister kan rejse. Med hensyn til Uummannaq er det nødvendigt med bedre styring af af materiel for at sikre at folk kan komme ud og ind af byen. Kravet til Air Greenland må være, at folk skal kunne rejse, og at der ikke skal være flere ugers ventetid på at få en ledig plads.

Med Air Greenlands nye billet system er det nu blevet umuligt at komme på venteliste, ligesom kravet er, at man skal betale med det samme, når man reserverer en billet. Det system dur kun, hvis der er en ledig plads inden for en overskuelig fremtid.

Samtidig oplever passagererne, at selv om Air Greenland meddeler, at alt er booket på en given afgang, flyver maskinerne alligevel med tomme sæder. Det skete så sent som mandag denne uge på Air Greenlands afgange fra Kangerlussuaq til Nuuk.

Men man kan glæde sig over, at et flertal i Landstinget endelig har besluttet, at landingsbanerne i Ilulissat og Nuuk skal forlænges, og vi må forvente, at det bliver indstillet til landsstyrets endelige konfirmation på forårssamlingen. Vi så bare gerne, at det sker hurtigere.

Det er i hvert fald vigtigt at få stoppet Nuuks forslag om en atlantlufthavn på Akia. Det bliver besværligere, dyrere og tage længere tid at komme til Akia end at flyve til Kangerlussuaq.

De forlængede landingsbaner i Ilulissat og Nuuk vil betyde hurtige og direkte forbindelser til omverden via Island. Det vil sige, at der bliver en væsentlig konkurrent til at flyve over Kangerlussuaq og København.

Hele landet vil få glæde af denne konkurrence, som vil betyde, at man vil være tvunget til at revurdere de høje lufthavnsafgifter og flybillet-priser internt i Grønland.

Vi tror mere på den konkurrence end »open sky«, som landsstyret foreslår. »Open Sky« ville være fint, hvis der var flere hundrede tusinde rejsende til og fra landet. Virkeligheden viser, at der knapt nok er rejsende til to flyselskaber.

Det er også positivt, at der nu endelig ser ud til at komme en løsning i Sydgrønland, som flertallet kan gå ind for. Det vil imidlertid være en fordel hvis en ny landingsbane i Qaqortoq bliver så lang, at den også vil kunne beflyves fra Reykjavik.

Det væsentlige er imidlertid, at landsstyret hurtigst muligt får skabt en samlet trafikløsning for hele landet, der gør det lettere, bedre og billigere for befolkningen at rejse ikke alene ud af landet men også - hvilket er vigtigst - internt i Grønland.