Store rengøringsdag i Nuuk

Der er stor rengøringsdag for INI-beboerne i Nuuk, hvor INI har lovet gratis husleje en måned som hovedpræmie.

INI vil sammen med afdelingsbestyrelserne bruge lørdag den 13. juni 2009 til fælles rengøringsdag, inden Dronningen ankommer til Nuuk. Foto: Sermitsiaq.

INI er allerede i gang med en større forårsrengøring i boligafdelingerne og oprydning i depotrumme i de INI administrerede ejendomme i Nuuk.

INI ved af erfaring, at der er steder, hvor de kommer til at mangle de sidste og store ting, der ikke er blevet fjernet af ejerne, og vil derfor bruge lørdag den 13. juni 2009 som en fælles rengøringsdag for alle de beboere, der gerne vil have en renere by, inden Dronningen besøger Nuuk.

INI lover store præmier at vinde for beboerne:

Hovedpræmien er en måneds gratis husleje til en husstand i hver boligafdeling. For at komme i betragtning skal mindst en person fra en husstand være tilmeldt rengøringsdagen med navn, gyldig adresse i INIs boligregister samt mobilnr., til de respektive boligafdelinger fredag den 12. juni 2009 kl. 13.00.

Tilmeldinger til Nuussuaq, boligafdeling 161 sker til ejendomsmester Pavia Kristensen på Nuussuaq Kontoret kl. 12-13 på hverdage, eller ved henvendelse til mobil nr. 55 36 16, e-mail adresse pkr@ini.gl

Den store INI dag vil samtidig byde på hyggeligt samvær og grillmad, der som traditionen byder arrangeres af afdelingsbestyrelserne.

I Nuuk administrerer INI tre boligafdelinger: Boligafdeling 161 på Nuussuaq, Boligafdeling 163 på H.J. Rinksvej, Kongevej, Noorlernut og Tuapannguit, og Boligafdeling 165 på Radiofjeldet. Afdeling 163 og 165 har valgt afdelingsbestyrelser, men det har afdeling 161 ikke.

Powered by Labrador CMS