Nyårsudtalelse

KNAPK: Beskyt landets lokale fiskere

Sammenslutningen af fiskere og fangere mener, at koncentrationen af ejerskab i fiskerierhvervet bør begrænses

Formanden for KNAPK Henrik Sandgreen

Sammenslutningen af fiskere og fangere mener, at beskyttelsen af lokale fiskere i landet er blevet ringere i de senere år.

Derfor mener sammenslutningen, at Inatsisartut med deres igangværende arbejde med reformering af landets fiskerilov i højere grad bør beskytte landets egne og lokale fiskere.

- Hvis det ikke gøres, så vil tendensen med en koncentration af ejerskab på fartøjer, fiskeriselskaber og producenter samt ikke mindst på ‘udlånet af kvoter’ til et fåtal ejere fortsætte.

- Det mest øjensynlige eksempel er, at det kystnære rejefiskeri med ejerskab af lokale nærmest er blevet udslettet i dag.

Det skriver formanden for KNAPK, Henrik Sandgreen, i sin nytårsudtalelse.

Og han fortsætter:

- Det kan ikke accepteres, at kun to selskaber kan ende med at styre og kontrollere samfundets fælles ressourcer.

Overskydende kvoter bør afleveres tilbage
Henrik Sandgreen mener derfor, at overskydende rejekvoter bør afleveres tilbage til myndighederne i løbet af en femårig periode.

- Derfor må følgende ordlyd indarbejdes snarest i lovteksten på det kystnære rejefiskeri samt i dertil gældende bekendtgørelse; at der maksimalt kan ejes direkte eller indirekte 15 procent af kvoten.

Skriver formanden for sammenslutningen af fiskere og fangere, Henrik Sandgreen, blandt andet i sin nytårsudtalelse.

Powered by Labrador CMS