Gå til hovedindhold

Ekspert: Dansk-grønlandske Arktis-krav har gode chancer

Et dansk krav på små 900.000 kvadratkilometer har gode chance for at blive erkendt, vurderer ekspert

Danmark afleverer mandag et krav til FN på 895.000 kvadratkilometer havbund ved Nordpolen. Samme område har blandt andet stormagterne Canada, Rusland og USA også gjort krav på dele af.

Alligevel har det danske krav gode chancer for at blive hørt, vurderer en ekspert.

- Jeg tror ikke, vi skal regne med at få fuldt hus, men dele af det er sandsynligt, siger Kristian Søby Kristensen, der er centerleder ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

Han understreger, at det ikke er selve Nordpolen, der diskuteres, men rettighederne til havbunden under.

- Der er utrolig meget is og utrolig meget hav, man skal igennem, før man kommer ned til den undergrund. Selv hvis man kommer ned til undergrunden, så er der ikke noget, der tyder på, at den flyder med mælk eller honning - eller olie eller gas, siger han.

Læs: Nu gør vi krav på Nordpolen

Alligevel har diskussionen potentiale til at blive til mere end en venlig, videnskabelig opdeling af en - for nu - uinteressant havbund.

- Symbolpolitikken kan gøre det til storpolitik. Selvom det ikke handler om, hvem der ejer Nordpolen, så kan det let give det indtryk. Hvem vil ikke gerne eje Nordpolen, siger Kristian Søby Kristensen.

Læs: Kongeriget Danmark fordobler sit krav på område ved Nordpolen

Læs: Canada skærper krav ved Nordpolen

Danmarks interesser i diskussionen er dog ikke storpolitik, vurderer han.

- Det er Grønlands territorium og ikke dansk territorium. Det handler om fra Københavns side at vise, at man tager de nordatlantiske dele af rigsfællesskabet seriøst.

- Vi skal sikre os, at hvis det viser sig, at der er noget at hente, så har vi i hvert fald gjort vores krav gældende.

Læs: Canada går til FN for at snuppe Nordpolen

Læs: Danmark og Grønland vil udvide kongeriget

Der er nedsat en kommission, der skal undersøge, hvorvidt Rusland, Danmark og Canada geologisk set har et legitimt krav.

Såfremt den finder, at alle tre lande har et legitimt krav på territoriet, er det op til forhandlinger mellem landene at tegne grænserne.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER