Gå til hovedindhold

Aleqa tog af kassen

Formanden for Naalakkersuisut lod landskassen betale for mere end 100.000 kroner til blandt andet private flybilletter, hoteludgifter og minibar

Aleqa Hammond har tidligere været i søgelyset for økonomisk uføre. Nu er den gal igen, om end i den langt større økonomisk målestok.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Inatsisartuts revisionsudvalg, som oplyser, at formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond, Siumut, gennem et år har opbygget et økonomisk mellemværende med Selvstyrets landskasse på 106.363,27 kroner.

Flybilletter, hoteludgifter og restaurantbesøg
Mellemværendet er opbygget på baggrund af køb af private flybilletter, hvor Selvstyret har afholdt billetudgifter samt hoteludgifter til formandens familie, herunder betaling for blandt andet restaurant og minibar. Desuden fremgår det af orienteringen fra en revisor udpeget af Inatsisartut, at der har været betalt for afholdelse af et privat arrangement i Selvstyrets repræsentationslokaler.

Ifølge Revisionsudvalget stammer væsentlige dele af mellemværendet helt tilbage fra formandens tiltræden medio april 2013, samt at der har været rykket for betaling af de skyldige beløb flere gange i perioden medio 2013 til medio 2014. Mellemværendet er tilbagebetalt den 8. september 2014.

Læs: Aleqa reagerer på bedragerisag

Læs: Aleqa dømt for bedrageri

Ikke første gang
Op til valget til Inatsisartut kom det frem, at Aleqa Hammond i flere sammenhænge har haft et problematisk forhold til privatøkonomien. Efter afsløringer i Berlingske Tidende indrømmede Siumuts formand, at hun i syv tilfælde af dankort-misbrug i marts og april 1995 havde købt ydelser for 5.100 kroner på Hotel Godthåb. I 2008, hvor hun var naalakkersuisoq for finanser og udenrigsanliggender, var hun i beruset tilstand løbet fra en taxaregning.

Revisionsudvalget har på baggrund af orienteringen fra revisor fremsendt en række spørgsmål til formanden for Naalakkersuisut. Besvarelsen giver et billede af, at problemet har eksisteret i en længere årrække; også før den nuværende formands tiltræden. Den tidligere formand for Naalakkersuisut har således angiveligt et ubetalt mellemværende på 25.034 kroner med Selvstyret, hvor der er rykket flere gange, hedder det i pressemeddelelsen fra Selvstyret.

Ønsker undersøgelse
Udvalget har på baggrund af de modtagne oplysninger besluttet at anmode den af Inatsisartut udpegede revisor om at foretage en undersøgelse af, hvorledes det forholder sig i de øvrige Naalakkersuisut-områder, for at afklare om tilsvarende forhold er, eller har været, generelt forekommende i Naalakkersuisut.

OPFØLGNINGER FRA LØRDAG:

Læs: Revisionsudvalg: Aleqa brugte landskassen til sin personlige kassekredit

Læs: Aleqa: Kuupik gjorde det samme

Læs: IA-formand Sara Olsvig vil have valg

Læs: Naaja raser over brøler fra selvstyret

Læs: IA vil fremsætte mistillidsvotum over for Aleqa

Læs: Kristian Jeremiassen: Aleqa må tage ansvaret på sig

Læs: Facebook-gruppe kræver valg - igen

Læs: Ny Atassut-formand støtter Aleqa Hammond

Læs: Afstemning: Skal der udskrives valg?

Se billeder fra pressemøde: Aleqa afviser al snak om valg

Læs alle artikler om Aleqa Hammonds misbrug af offentlige midler her

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER