redningsaktion

Mindre fly på vej til Kulusuk forsvundet

Et privatfly på vej fra Keflavik til Kulusuk er ikke blev set siden torsdag ved 14-tiden, oplyser Naviair

Det er endnu uvist, hvor et mindre fly med én om bord på vej fra Keflavik til Kulusuk er blevet af.

Der har således ingen kontakt været med det private fly siden torsdag ved 14-tiden.

En redningshelikopter bliver fredag ved 07-tiden vestgrønlandsk tid sendt til området - hvis vejret tillader det.

Flyveinformationstjenesten Naviair havde kontakt med flyet umiddelbart inden den planlagte landing i Kulusuk torsdag ved 18-tiden, men da kontakten med flyet forsvandt, blev en redningsaktion sat i gang, som dog blev udsat på grund af dårligt vejr i området.

Vejret driller
- Vi hørte sidst fra flyet i nærheden af Kulusuk. Derfor vil redningsaktionen også foregå i det område, siger pressekoordinator hos Naviair Camilla Hegnsborg til Sermitsiaq.AG.

- Vejrforholdene har gjort, at helikopteren i går og i dag indtil videre ikke er kommet i luften. I går var det tåget, og i dag er der meget vind. Vi håber at kunne sende helikopteren i luften i dag klokken 07 vestgrønlandsk tid, oplyser Camilla Hegnsborg.

Hun har ingen informationer om flytypen på det lille private fly, eller hvilket land det kommer fra.

Powered by Labrador CMS