Uvejr på vestkysten

Dårligt vejr udskyder mini-tivoli i Nuuk

Regn og blæst har i sidste øjeblik fået arrangørerne til udskyde weekendens arrangement til næste weekend

Området ved fodboldbanen i Nuuk har været omdannet til tivoli i slutningen af august fra 1981 til 2009, hvor Sct. Georgs Gilderne har stillet gynger, karruseller, skydetelte, candyfloss-maskiner og andre ting op, man forbinder med tivoli

Det blæsende og regnfulde vejr i Nuuk får nu konsekvens for det mini-tivoli, som var planlagt til at skulle foregå denne lørdag og søndag på fodboldbanen og i multihallen Inussivik i hovedstaden.

I stedet er mini-tivoliet blevet flyttet til næste weekend, lørdag den 13. september og søndag den 14. september, oplyser arrangørerne til Sermitsiaq.AG.

Begge dage er der åbent fra klokken 14.00 til 22.00.

I maj blev det offentliggjort, at Sct. Georgs Gilderne har solgt tivoliudstyret til Nuummi Illorsuaq Timersortarfik og Inussivik.

Der bliver i år et mini-tivoli i Nuuk, mens forlystelsen bliver afholdt for fuld skrue i 2015.

Overskuddet kommer idrætslivet i Nuuk til gode.

Læs mere i: Tivoli i Nuuk genopstår

Se DMI’s vejrudsigt for Nuuk her

Powered by Labrador CMS