Nyt satireprogram

- Jeg var nervøs de sidste sekunder før premieren

Det siger Hans Jukku Noahsen, der er vært på KNR’s nye talkshowprogram ’Piggappaat’, der havde premiere onsdag aften

Paggappaat, ny satire underholdningshow bliver på KNR TV præsenteret 3.september.
Hans Jukku Noahsen er vært på KNR’s nye talkshowprogram ’Piggappaat’, der havde premiere onsdag aften

Han kunne mærke nerverne, da han satte sig ved sit bord og kiggede ind i kameraet, altså de allersidste sekunder inden premieren, men det var kun et spørgsmål om tid, så var den følelse væk.

Hans Jukku Noahsen føler, at premieren på KNR’s nye talkshowprogram ’Piggappaat’ onsdag aften forløb, som den skulle, selvom der var små begynderfejl hist og pist. Programmet har publikum i studiet, men for den garvede stand-up komiker er det bare en selvfølge og noget, han er vant til.

Programmet bliver indspillet dagen før, så det er altså ikke live, men Hans Jukku Noahsen siger, at det måske godt kan komme på tale på et senere tidspunkt. Alle medvirkende skal dog lige have en rytme først.

Læs: Piggappaat hedder nyt talkshow på grønlandsk

Hemmelige gæster
- Jeg har læst en del kommenterer på Facebook, hvor der står, at det programmet ’bare’ er en efterligning på andre talkshows. Hvad siger du til det?

- Vi er en del af verden, og vi skal følge med. Hvis andre har bedre forslag, så værsgo. Folk kan sige, hvad de vil, siger Hans Jukku Noahsen med et bestemt, men venligt kluk.

- Hvem er din næste gæst?

- Vi har besluttet ikke at sige det på forhånd, så det kan jeg ikke fortælle. Det skal være en overraskelse hver gang, siger Hans Jukku Noahsen til Sermitsiaq.AG

Du kan se satireprogrammet 'Piggappaat' hver onsdag klokken 22.00 på KNR1.

Powered by Labrador CMS