Gå til hovedindhold

Landmænd får en hjælpende pengesæk

15 millioner kroner forventes til landbruget i en årrække

Der er efter planen økonomisk støtte på vej i en årrække til landbruget.

Det kom frem under en temadag i forsamlingshuset i Narsaq fredag den 29. august. Her blev afholdt temadag om landbruget, primært på baggrund af landbrugskommissionens netop færdiggjorte betænkning, fremgår det af en pressemeddelelse fra Kommune Kujalleq.

På temadagen, arrangeret af Kommune Kujalleq, deltog naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug Finn Karlsen fra Siumut samt viceborgmester Simon Simonsen, Siumut, fra Kommune Kujalleq. Derudover deltog en række fåreholdere, kvægholdere, kartoffel- og grønsagsdyrkere samt embedsmænd fra Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug og Kommune Kujalleq.

Planen
Formanden for Landbrugskommissionen Palle Høy fremlagde kommissionens betænkning, hvori kommissionens analyse om erhvervets situation, behov for modernisering af lovgivning, omkostningsreducerende initiativer og behov fremtidige investeringer blev præsenteret. 

Finn Karlsen meddelte i sin tale om Naalakkersuisuts initiativ om afsætning af en landbrugspulje på 15 millioner kroner via finanslovsforslag 2015, som skal behandles under efterårssamlingen. Simon Simonsen understregede, at 'Kommune Kujalleq har en intention om en aktiv involvering i den videre landbrugsudvikling og konsolidering af landbrugserhvervet'.

Der var samstemmende enighed om, at såfremt moderniseringen af slagteriet Neqi A/S skal bære frugt, skal landbrugserhvervets rammebetingelser også udvikles.

Ifølge pressemeddelelsen blev en række ideer drøftet til udvikling af erhvervet, herunder penge til bygning af drivhuse, udvidelse af alternativ energi fra vandkraft og solenergi samt styrkelse af produktionsapparatet gennem modernisering og bygning af stalde.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER