dansk finanslov

Aleqa: Løkke er bedre end Helle Thorning

Selv om ikke alle Aleqa Hammonds (UP) ønsker blev opfyldt i den danske finanslov, er folketingspolitikeren godt tilfreds med resultatet

Aleqa Hammond, portræt

Det lyder nærmest bagvendt: En rød politiker mener, at en blå regering gør det bedre end en rød. Det er ikke desto mindre Aleqa Hammonds (UP) opfattelse, når hun kigger på årets finanslov gennem grønlandske briller.

- Overordnet set indeholder den danske finanslov for næste år rigtig gode mange ting, som vil gavne Grønland.

Det siger folketingsmedlem hun til Sermitsiaq.AG, efter der er blevet indgået finanslovsaftale i Danmark fredag.

Aaja: Glasset er mere end halvfyldt

Ikke alle Aleqa Hammonds krav er blevet opfyldt, men alligevel er hun tilfreds med finanslovsaftalen.

- Regeringen har lyttet til vores krav, og finanslovsaftalen indeholder flere ting, der vil gavne justitsområdet, samtidigt vil det også gavne samfundet i Grønland samt udsatte grønlændere, der bor i Danmark. Grønland vil også arbejde internationalt, hvor vi vil beskæftige os med Nordpolen, og her har også Danmark lyttet til os. Finansloven har også givet muligheder i forsvarsområdet, fremhæver hun.

Men der er også flere ting, der ikke er med.

- Det er ærgerligt, at ikke alle vores behov på retsområdet blev bakket op. Her er det jo ellers ønske om, at justitsområdet i Grønland skal være samme niveau som i Danmark. Den indeholder lappeløsninger, og der blev ikke peget på, hvor det er, man skal bevillige i justitsområdet. Jeg havde håbet på, at der endeligt ville være større bevilling i området.

- Jeg havde håbet på, at der ville være bevillinger på kommunefogeder, så alle bygder bliver dækket, men der er blevet taget små skridt, og det viser, hvor meget vi har kæmpet for det område, forklarer Aleqa Hammond.

Og hun roser Lars Løkke Rasmussens regering.

- Regeringen lytter til os mere, det er meget tydeligt. Under Helle Thorning-Schmidts regeringsperiode var vi ikke en del af forhandlinger, men nu deltager vi aktivt under forhandlingerne. Måske lytter den danske regering mere til os, da der nu er mere debat om Rigsfælleskabet. For eksempel var finansministeren (Kristian Jensen (V) red.) velforberedt før vores fremlæggelse til forslag, og jeg håber på, at dette vil fortsætte til næste år, lyder det fra Aleqa Hammond.

Powered by Labrador CMS