Bekymrende

S: Man bør støtte dem, der ønsker at forsøge sig selv

- Jeg betragter det som bekymrende, at hellefiske-kvoten for jollefiskerne i Diskobugten vil blive opfisket allerede ved månedens begyndelse, siger Nikolaj Jeremiassen, Siumut

Nikolaj Jeremiassen, Siumut, ønsker, man revurderer fiskeripolitiken hvad angår kvoterne for jollefiskerne: Man bør støtte dem, der ønsker at forsøge sig selv

- Det er ikke overraskende, at jollefiskerne sejler hen, hvor fisken kan fanges, og hvor prisen er bedst, fordi man gerne vil forsøge sin familie bedst muligt. Vores forfædre har levet på denne måde i flere hundrede år, og det kan vi ikke komme uden om, hvis landet skal fortsætte med at blive beboet.

Det skriver Nikolaj Jeremiassen, Siumut-medlem af Inatsisartut, i et åbent brev til Naalakkersuisut. Brevet omhandler hans bekymring om, at hellefiske-kvoten allerede er opfisket for Diskobugten.

Læs også: Så er hellefisk-kvoten opfisket

- Samfundet har ikke råd til denne form for forvaltning. Man bør støtte dem, der ønsker at forsørge sig selv. Vi har ingen grund til at trykke motiverede borgere ned, siger Nikolaj Jeremiassen, som opmuntrer Naalakkersuisut til at se på fiskekvoterne endnu engang og især se på tre problemstillinger, som han mener kan være modeller, som kan hjælpe fiskerne:

- Jollefiskerne i Uummannaq fjord har et problem, fordi de kun kan indhandle deres fangst en gang om ugen. I

- Sydpå bør man se på torskens lave pris og de manglende indhandlingsmuligheder

- Tilpasning af priserne er nødvendig, hvis der skal forvaltes med månedskvoter. Derfor skal jeg opmuntre Naalakkersuisut om, at komme med en løsning snarest muligt, for at forebygge unødvendige stop i erhvervslivet ved sommerens begyndelse, siger Nikolaj Jeremiassen.

Powered by Labrador CMS