Gå til hovedindhold

Billeder: Her er 'Aleqa Tuperna Kattaaraq'

Ny flyrute et skridt nærmere take-off. Flyet er døbt 'Aleqa Tuperna Kattaaraq' efter Gert Brasks mor og to døtre

Mandag middag præcis klokken 12.20 dansk tid - fire minutter før planlagt ankomst - satte en Fokker 100 fra hollandske Denim Air ACM hjulene på landingsbanen i Aalborg.

Flyet er i weekenden blevet malet i Greenland Express Airs farver i Maastricht - og blev modtaget af i Aalborg Lufthavn med det traditionelle espalier fra lufthavnens brandbiler.

Egentlig skulle flyet allerede fra i dag have gået i fast rutefart mellem Aalborg og en række islandske og grønlandske destinationer, men Fokkeren mangler stadig sin operationstilladelse fra de nederlandske luftfartsmyndigheder - og herefter en tilladelse fra de danske myndigheder til ruteflyvning mellem Danmark og Grønland.

Hverken Greenland Express-stifteren Gert Brask eller Denim Air ACMs repræsentanter i Aalborg kan sige noget om, hvornår tilladelserne er i hus - men man håber, at det kun bliver få dage.

Læs: Gert Brask: Jeg vil ud af Greenland Express Air

Læs: Greenland Express Air landet i Aalborg

Døbt 'Aleqa Tuperna Kattaaraq'
Flyet er døbt 'Aleqa Tuperna Kattaaraq' efter Gert Brasks mor og to døtre. Døtrene var med den synligt stolte far i lufthavnen og pigerne kunne da heller ikke sige sig fri for at være lidt stolte over, sådan at få et fly opkaldt efter sig. Gert Brask kunne i øvrigt afsløre, at han selv er manden bag flyets design. Isbjørnen er direkte tegnet efter et halssmykke, som han har båret i mange år.

Det nye flyselskab har haft en temmelig langstrakt take-off - og som sagt mangler fortsat de sidste tilladelser til at gå i luften.

Igennem en årrække har Air Greenland været alene på trafikken mellem Danmark og Grønland. Tidligere fløj også SAS på ruten, men i kølvandet på den 11. september valgte det skandinaviske luftfartsselskab at lukke ruten mellem København og Kangerlussuaq. SAS havde ellers i mange år en pionerstatus inden for de arktiske rutet - og man var i sin tid der første selskab, der fløj mellem Europa og Nordamerika på en rute over Nordpolen.

Aalborg Lufthavn er medlem af Arctic Business Network.

Denne artikel med billeder er bragt i et samarbejde mellem Arctic Business Network og Sermitsiaq.AG. Læs mere om Arctic Business Network her.

Læs alle artikler om Greenland Express Air her

Se billeder under denne tekst

 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER