Gå til hovedindhold

Læge: Kold dukkert er ikke farlig

Vær sikker på at du hurtigt kan komme i sikkerhed, lyder rådet fra en læge i forbindelse fra Facebook-trenden ’udfordring’

Regionslæge på Dronning Ingrids Hospital Jesper Olesen mener ikke, at en hurtig, kold dukkert kan være farlig, hvis man har sikret sig at kunne komme i sikkerhed hurtigst muligt. Vinterbadning er udbredt og udgør ikke nogen fare, siger han.

Se: Video: Nick Nielsen og Grønland hopper - også - i vandet

Mange har været i det kolde vand i løbet af den sidste uge, hvor der bliver udfordret gennem Facebook. Folk bliver udfordret til at blive filmet, mens de tager en kold dukkert. De udfordrede skal oftest give en kasse øl, hvis de ikke hopper i vandet. Nogle frygter dog, at en kold dukkert kan ende med en livsfarlig situation.

Læs: Politiet advarer kraftigt imod Facebook-trend

Sikkerhed
- Det sker ekstremt sjældent, at den slags ender med en livsfarlig situation. Vi er ikke bekymret for den trend, der kører for tiden, set ud fra et sundhedsfagligt synspunkt, selvom det kan ligne en fjollet handling, siger regionslægen til Sermitsiaq.AG.

En anden trend med udfordringer er kommet til Danmark, hvor det gælder om at drikke meget alkohol i løbet af kort tid.

- Så vil jeg sige, at en hurtig kold dukkert er mindre farlig i forhold til at drikke meget alkohol i løbet kort tid. Der er en del mennesker, der vinterbader, og det bliver ikke betragtet som noget farligt, siger Jesper Olesen.

Han har dog råd til folk, der vil vove sig ud i en kold dukkert.

- Man skal passe på at ikke ramme noget under springet. Det kan ende med en livsfarlig situation, hvis man for eksempel rammer noget med hovedet. Man skal også sikre at man er tæt på en stige eller trapper, hvis man hopper i en havn, siger Jesper Olesen.

Politiet advarer mod at hoppe i vandet i alkoholpåvirket tilstand, men understreger at det ikke er i strid med loven at tage en kold dukkert.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER