Odense

Galleri: Fornem udstilling i Nordatlantisk Hus

Udstillingen 'Norden i Norden' er åbnet i Nordatlantisk Hus i Odense - se billeder

Hollandske Ko de Korte foran fire af sine billeder
Ko de Kortes børn i Ittoqqortoormit
Udstillingen 'Norden i Norden'
Fornemt perlearbejde
Iris Ólüf Sigurjónsdottir fra det lokalhistoriske museum Hvoll i Dalvik
Viggo Blok ved nogle af udstillingens kunst- og brugsgenstande
Fornemt perlearbejde Knud Fl. LarsenIris Ólüf Sigurjónsdottir fra det lokalhistoriske museum Hvoll i Dalvik Knud Fl. LarsenViggo Blok ved nogle af udstillingens kunst- og brugsgenstande Knud Fl. LarsenHollandske Ko de Korte foran fire af sine billeder Foto: Knud Fl. LarsenKo de Kortes børn i Ittoqqortoormit Knud Fl. LarsenUdstillingen 'Norden i Norden' Knud Fl. LarsenFornemt perlearbejde Knud Fl. LarsenIris Ólüf Sigurjónsdottir fra det lokalhistoriske museum Hvoll i Dalvik Knud Fl. LarsenViggo Blok ved nogle af udstillingens kunst- og brugsgenstande Knud Fl. LarsenHollandske Ko de Korte foran fire af sine billeder Foto: Knud Fl. LarsenKo de Kortes børn i Ittoqqortoormit Knud Fl. LarsenUdstillingen 'Norden i Norden' Knud Fl. Larsen

Nordatlantisk Hus i Odense lever på fornemste vis op til sit navn med udstillingen 'Norden i Norden'. Udstillingen er første gang blevet vist på det lokalhistoriske museum Hvoll i Dalvik på Nordisland. På udstillingen vises kunst- og brugsgenstande fra Østgrønland og nogle fine sort hvide fotografier af ansigter fra Ittoqqortoormiit.

Inspirationen til udstillingen er kommet i stand via en donation for nogle år siden til museet fra den nu 87-årige Viggo Blok af kunst- og brugsgenstandene, som Viggo Blok har samlet gennem 25 år i Østgrønland. Viggo Blok er en fantastisk fortæller, når han ruller sig ud og fortæller om de mange års arbejde på vejrstationerne og de mange og lange slæderejser.

Til Sermitsiaq.AG fortalte Viggo Blok om baggrunden for donationen:

- Efterhånden begyndte det at knibe med at have plads til de mange ting, og da jeg har tilknytning til Island, synes jeg, at det bedste jeg kunne gøre var at give min samling til det lokalhistoriske museum. På den måde bliver min samling også sikret for eftertiden.

Venskabsbyer
Dalvik og Ittorqqortoormiit er venskabsbyer og med Viggo Bloks donation kunne lederen af museet Íris Ólüf Sigurjónsdóttir gå i gang med at få etableret en udstilling, som altså er blevet til Norden i Norden. De meget seværdige sort-hvide fotografier af ansigter fra Ittoqqortoormiit har den hollandske biolog og fotograf Ko de Korte fotograferet under tre ophold i Ittoqqortoormiit fra 1973-75, og de danner rammen om udstillingen.

Under planlægningen af udstillingen rejste Íris Ólüf Sigurjónsdottir til Ittoqqortoormiit for blandt andet at finde ud af, hvordan livet var gået for nogle af de mennesker, som Ko de Korte fotograferede for over 40 år siden. Det er der kommet nogle meget læsværdige små historier ud af.

Begrænset kendskab
Selv om Grønand og Island er naboer kan det godt knibe med kendskabet til hinanden fortæller Ìris Ólüf Sigurjónsdóttir.

- Jeg håber selvfølgelig, at vores udstilling kan være med til at ændre lidt på det, og jeg glæder mig over, at vi har fået skabt en vandreudstilling, som kan komme rundt og gøre os alle en lille smule klogere. Først Island nu Odense og senere skal udstillingen til Grønland.

I forbindelse med udstillingen har museet Hvoll i Dalvik udgivet en meget læsværdig publikation, som på islandsk, grønlandsk, dansk og engelsk fortæller en del af historien om Ittoqqortoomiit. Den hollandske biolog og fotograf Ko de Korte har også fået udgivet sine fotografier i bogform.

Se billeder herunder

Powered by Labrador CMS