Gå til hovedindhold

Kemikalieudslip i Nuuk havn

Brandfolk i beskyttelsesdragter var i aktion onsdag eftermiddag i Nuuk havn

Der blev onsdag eftermiddag  konstateret kemikalieudslip hos Royal Arctic Lines skib 'Naja Arctica'. 120 liter saltpetersyre var lækket ud i en container. Brandfolk i beskyttelsesdragter rensede det forurenede område, inden losningen kunne fortsætte.

Det var umiddelbart efter Naja Arcticas ankomst til Nuuk, at kemikalieudslippet blev konstateret. Brandvæsenet blev tilkaldt med det samme.

- Det var ikke nogen dramatisk situation, men den slags skal håndteres forsigtigt, fortæller kommunikationschef i Royal Arctic Line, Jakob Strøm, til Sermitsiaq.AG.

Seks dunke
En af containerne indeholdt gods, der er klassificeret som farligt gods.

- Der var lækket omkring 120 liter saltpetersyre. Vi fik renset det forurenede område og den container, kemikalierne var i. Seks dunke med kemikalier var gået i stykker og havde dermed lækket, fortæller brandchef i Nuuk Knud Petersen til Sermitsiaq.AG.

Dunkene blev fjernet fra havneområdet og blev renset af brandfolk på jerndumpen.

Naja Arctica sejler torsdag videre mod Sisimiut.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER