godstransport

KNI-kunder får fragtprisstigning at mærke

Det får konsekvens for KNI’s kunder, at Naalakkersuisut har godkendt Royal Arctic Lines fragtprisstigning

For KNI koster fragtprisstigningen på 5 procent i år godt 4 millioner kroner, oplyser handelskoncernen

Naalakkersuisuts beslutning om at forhøje Royal Arctic Line A/S' fragtprisstigning på 5 procent i 2014 og en efterfølgende - stadig ukendt - regulering for 2015 får nu direkte konsekvens for forbrugerne, der køber ind hos KNI A/S.

For KNI koster fragtprisstigningen på 5 procent i år godt 4 millioner kroner, oplyser handelskoncernen.

- Vi er nødt til at fordele forhøjelsen på udvalgte varer, og det vil være på de varer, der er stor mængde på. Alle varer vil derfor ikke blive pålagt samme prisstigning, forklarer KNI's logistikchef Lars Steen Petersen.

Læs "Atassut kritisk efter fragtprisstigning"

Læs "S-politiker uenig med fragtprisstigning"

Læs "Vi skal betale mere for fragt"

- KNI har flere gange henstillet til RAL om at gå i fælles dialog med brugerne, så man på begge sider kunne gøre noget, der kunne holde fragtpriserne i ro. RAL har udtrykt sig positivt overfor dette, men uden at der er taget initiativ til at imødegå ønsket de sidste tolv måneder, forklarer Lars Steen Petersen.

Powered by Labrador CMS