ICC tvunget til fyringer

- Seks måneder før ICC Grønland planmæssigt skal overgive formandsposten til ICC Canada, må kongerigets eneste oprindelig folks organisation skære ned i medarbejderstaben for at overleve.

Sådan lyder det fra ICC’ internationale formand Aqqaluk Lynge.

ICC har netop afholdt bestyrelsesmøde for at vurdere konsekvenserne af den voldsomme nedskæring, som blev trumfet igennem ved vedtagelsen af finansloven for 2014.

- Nedskæringen får umiddelbare konsekvenser for ICC, idet kontoret i Nuuk med otte ansatte kommer til at miste den kapacitetsopbygning, der har været nødvendig for at organisationen har kunnet levere høringssvar til mineindustriprojekter, forklarer Aqqaluk Lynge.

Læs "ICC: Derfor bør vi beholde støtten"

Læs "WWF: ICC er et godt kort for Grønland"

Inatsisartut bevillingen for 2014 er på 4,3 millioner kroner. Finansloven lægger op til yderligere nedskæringer på 1 million kroner hvert år frem til 2017.

- Hvis disse yderligere nedskæringer frem til 2017 fastholdes, hersker der ingen tvivl om, at dette bliver enden på Grønlands deltagelse i det internationale inuit-samarbejde, og dermed også ICC Grønlands deltagelse i diverse FN-fora og samarbejdet i Arktisk Råd. Opgaver som selvstyret ikke kan varetage som ’public government’ indenfor rigsfællesskabets rammer, fremhæver Aqqaluk Lynge i en meddelelse.

Læs "ICC: Klapjagt på menneskerettighedsarbejde?"

Læs "IA’er: Vi er på vej mod et diktatur"

Halvdelen bliver fritstillet i 2014
- Hér og nu vil det især gå ud over den betydelige mængde af høringssvar om råstofprojekter i Grønland og grønlandske farvande. ICC har gennem de seneste år opbygget en ekspertise på området og er godt i gang med at uddanne unge grønlandske akademikere til netop at kvalificere sig til dette vigtige arbejde. Dette program bliver nødt til at stoppe, og halvdelen af ICC’ ansatte bliver fritstillede i løbet af sommeren 2014. Hermed forsvinder den samfundsgavnlige kapacitetsopbygning.

- Forud for nedskæringerne har Naalakkersuisut ikke konsulteret ICC’ ledelse, og selve myndighedsbehandlingen har været særdeles mangelfuld. Ligeledes viste debatten i Inatsisartut også en stærkt beklagelig uvidenhed hos flere politikere om oprindelige folks rettigheder og civilsamfundets organisationers vigtige rolle i et demokratisk samfund. Her vil ICC gerne påpege, at Grønland har et ungt demokrati, som nødvendigvis må skele til, hvorledes andre demokratiske samfund inddrager civilsamfundets organisationer i de fremadrettede demokratiske processer og tiltag, siger Aqqaluk Lynge.