Gå til hovedindhold

Mening: Vi skal tale lige ud af posen

- Har man ikke en sund økonomi, bliver man afhængig af andre. Sagt af Claus Hjort Frederiksen, V, der bekymrer sig om Grønlands fremtid

Venstre var bannerførere for selvstyreloven, og bakker stadig helhjertet op om Grønlands udvidede selvstyre.

Det skriver Claus Hjort Frederiksen fra Venstre i Berlingske i en kommentar. Det sker i anledning af den sidste tids debat om Grønlands økonomi.

- Min bekymring er, at Grønland ikke reformerer sin økonomi, men blot bliver afhængig af for eksempel kinesiske penge. Har man ikke en sund økonomi, bliver man afhængig af andre. Det er en anerkendt kendsgerning, at de, der kommer med pengene, får gradvis mere og mere politisk indflydelse: Hvis ikke I slækker på kravene her, flytter vi vore investeringer til et andet sted. Og så giver man efter, skriver han.

Læs hele kronikken i Berlingske her

Reformer - nu
- Der skal der ske reformer af grønlandsk økonomi, og det går alt for langsomt. Der er ikke mange eksempler i denne verden på, at en meget centralt dirigeret økonomi fører til dynamik og økonomisk vækst, skriver Claus Hjort Frederiksen.

Han kommer desuden ind på, råstofferne, storskalaloven, klimaforandringer og de muligheder, der er i Arktis. Men også hvordan spørgsmålene håndteres internt i rigsfællesskabet. 

- Når vi drøfter Grønland og grønlandske forhold præges debatten af, at man skal komme med en række besværgelser, som jeg også gjorde ovenfor. Vi skal bekræfte, at vi bakker selvstyret op og følger Grundloven og lovgivningen i øvrigt. Noget, der ikke normalt er nødvendigt i politiske debatter, men man gør det for at undgå at blive beskyldt for at udvise koloniherre-mentalitet. Eller for at være patroniserende. Eller det, der er værre.

- Det besværliggør unægtelig åbenhjertige drøftelser af vigtige spørgsmål af betydning for Grønland og for rigsfællesskabet, hvis man ikke kan tale ligeud af posen. Vi vil i Venstre arbejde energisk for at sikre fremdrift i Grønland. Beslutninger bliver, efter min mening, bedst, hvis de træffes i fællesskab.

Har Claus Hjort Frederiksen fat i en pointe? Har du et forslag til, hvordan forholdet indenfor rigsfællesskabet kan blive bedre, og hvorfor kan vi ikke bare tale lige ud af posen, som Claus Hjort Frederiksen gerne ser, man gør?

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER