se billeder

Int. inuit-dag fejres i Tjukotka

Ole Jørgen Hammeken har sendt en stemningsreportage fra Tjukotka. Læs hans interessante beretning

Der var vældig interesse for aftenen om Grønland på Nationalmuseet i Tjukotka, hvor museets egen grønlandsdragt blev fundet frem til lejligheden
Tjukotka
Galya Morrell Galya MorrellDer var vældig interesse for aftenen om Grønland på Nationalmuseet i Tjukotka, hvor museets egen grønlandsdragt blev fundet frem til lejligheden Galya MorrellTjukotka Galya Morrell Galya Morrell Galya MorrellDer var vældig interesse for aftenen om Grønland på Nationalmuseet i Tjukotka, hvor museets egen grønlandsdragt blev fundet frem til lejligheden Galya MorrellTjukotka Galya Morrell

I dag den 7. november fejres i Tjukotka Den Internationale Inuit-Dag med stil – nemlig over en hel måned, fra midten af oktober til midten af november.

De lokale startede allerede for et par uger siden ude i bygderne med udstilling af plakater af livet i forskellige egne af Tjukotka og i bygden Novoe Chaplino, hvor man har startet en ’inuit- skole’, har den især stået på historien om ICC og dens alaskanske grundlægger Eben Hobson til vis ære Den Internationale Inuit-Dag er dedikeret.

I al beskedenhed åbnede undertegnede sammen med den russiske fotojournalist Galya Morrell også en billedudstilling om Grønland i Anadyrs kulturhus samt nogle dage senere holdt en aften om Grønland i Nationalmuseet.

Lille, men stolt inuit-befolkning
Den lille inuit-befolkning på lidt over 1700, og som bor i bygder mest ud til Beringstrædet er ikke uforståeligt stolte af dagen, da de selv er en af minoriteterne i en region, som de deler med mange andre oprindelige befolkningsgrupper - med tjukterne som den største gruppe på små 20.000 i regionen.

Det hører derudover med til billedet, at russerne udgør den største befolkningsgruppe på lidt over halvdelen af den totale population på 50.000 i Tjukotka.

Landet er med andre ord meget mere sammensat sammenlignet med Grønland, der umiddelbart efterlader et uoverskueligt indtryk, men som øjensynligt ikke giver anledning til de store konflikter, nok snarere skaber en større tolerance imellem dem.

Nye tider efter Sovjetunionens kollaps
Efter Sovjetunionens sammenbrud for mere end 20 år siden blev regionen nærmest glemt af Kreml, og der herskede kaos og almindelig opløsningstendens, som drev de fleste russere på flugt, da deres lønudbetalinger stoppede, mens de oprindelige befolkninger blev ladt i stikken uden forsyninger, og hvad deraf fulgte af armod og decideret sult.

I dag har regionen tydeligvis fundet en ny balance, hvor ikke mindst befolkningens nye sammensætning med 100.000 færre russere har givet luft under vingerne - til alles fordel.

Især hovedstaden Anadyr fremtræder i dag som en moderne arktisk metropol med små 12.000 indbyggere, og man kan ikke andet end imponeres over, hvor hurtigt man er kommet oven på igen.

Guldminer luner i kassen
Tjukotka er nu den tredjestørste producer af guld i Rusland, og de nyeste miner kører på teknologi af den mest moderne slags, og hvor man gør en stor indsats for at de oprindelige folk bliver kvalificeret til at tage jobsene i industrien.

Det næste skridt - de lokale håber på - er et olie-eventyr i Chukti Havet nord for regionen.

Powered by Labrador CMS