IA: Finansloven hænger ikke sammen

- Ordet slingrekurs dækker ikke det forløb, vi har været igennem med finanslovsforslaget siden august. Det gik særligt galt mellem 2.- og 3.-behandlingen, hvor koalitionen mistede fokus og begyndte at føre to forskellige finanspolitikker. En fra Inatsisartut og en fra Naalakkersuisut. Der er helt bogstaveligt ført dag-til-dag politik. Hver dag har budt på nye forslag og ændringer af tidligere fremsendte forslag. Desværre har der helt generelt manglet én ting, nemlig konsekvensberegninger og baggrundsanalyser af de mange ideer.

Sådan lyder kritikken fra Naaja Nathanielsen, der er finansordfører for IA, om den netop vedtagne finanslov 2014. Et indhold, hun ikke kan stå inde for.

- Det er ingen sag at finde på gode formål at støtte. Kunsten er at prioritere imellem dem og finde ud af, hvor pengene bedst anvendes. Og den øvelse mestrer koalitionen ikke, siger hun til Sermitsiaq.AG.

Hun fremhæver, at der i Grønland er brug for jobs, boliger, ensartede uddannelsesmuligheder for alle, et rentabelt fiskeri og en arbejdsstyrke, der har de kompetencer, der skal til for at få de attraktive jobs. Der er med andre ord brug for vækstmuligheder, både økonomisk, menneskeligt og socialt.

- Planerne om et overskud i 2016 og 2017 smuldrer allerede nu. Vores økonomiske problemer bliver løst ved at indføre afgifter uden forudgående lovarbejde og uden høringer. Vi bruger løs af penge, vi ikke kan forvente at tjene i årene der kommer. Det svarer til, at vi beder vores arbejdsgiver om to års forskud, samtidigt med at vi planlægger at sige op. Det hænger ikke sammen, siger Naaja Nathanielsen.

Hun påpeger, at loven helt mangler vækstreformer, og at processen har været præget af pludselige beslutninger, der er taget uden forudgående analyser af beslutningens konsekvenser.

Eksempler
- Det er en fremgangsmåde Inuit Ataqatigiit finder uacceptabel. Der er en tendens til at lade hånt om vedtagne beslutningsprocesser, hvor høringer og konsekvensanalyser skulle være et naturligt krav. Den her finanslov vil blive husket som den finanslov, der accepterede en større ulighed blandt landets borgere, siger Naaja Nathanielsen, som fremhæver fiskeriet, som et eksempel på slingrekurs:

- En makrelafgift, der forventes at give 120 millioner kroner. Dette er komplet forfejlet. Vi kan ikke godkende en afgift, der er hastet igennem på fire dage uden høringsperiode alene for at dække et hul i finansloven - oven i købet på forsøgsfiskeri, der endnu ikke er veletableret. Denne måde at arbejde på er direkte skadelig for vores omdømme. Hvem tør investere i vores land med sådanne betingelser? spørger hun.

Usolidarisk skattepolitik
Naaja Nathanielsen mener desuven, at der er gennemført en usolidarisk skattepolitik ved genindførelsen af det fulde rentefradrag.

Læs også: Finansloven vedtaget i 11. time

- Den manøvre har kostet samfundet 12 millioner kroner Dem er vi alle med til at betale, uanset om vi er direktører eller på SIK'smindsteløn. Som et plaster på såret forhøjes børnebidraget. Andet kan man heller ikke tillade sig, når man med den anden hånd tager penge fra dem der har mindst. Dem uden børn får dog ingen kompensation for denne usolidariske handling. Vi efterlyser en skattepolitik, der tager sociale hensyn og som har til hensigt at skabe mere lighed i samfundet, siger hun.

Finansloven blev godkendt i 11. time fredag aften, og udviklede sig til en maratondebat. Den blev vedtaget med 16 stemmer for, og 11 stemte imod. For stemte Siumut, Atassut og Partii Inuit. Imod stemte Demokraterne og IA.