Hvad skete der med hellefisken?
Den ekstra kvote hellefisk i Nordvestgrønland, som landsstyret sidste år tildelte selskaberne Sigguk og Nukik skaber påny uro i fiskerierhvervet. Hellefiskene skulle skabe indtjening og arbejdspladser i både Nord- og Sydgrønland. Men hvor, hvordan og hvornår er de næsten 2.500 tons fisk blevet forarbejdet, spørger trawlerredernes organisation nu
Den ekstra kvote hellefisk i Nordvestgrønland på 2.425 tons, som for få måneder siden skabte splid mellem landsstyret og store dele af fiskerierhvervet, er nu atter årsag til utilfredshed blandt trawlerrederne.
Redernes organisation, Grønlands Arbejdsgiverforening, spørger i et brev til Direktoratet for fiskeri, fangst og landbrug om, hvor, hvordan og hvornår ekstrakvoten er blevet forarbejdet.
Henvendelsen skal blandt andet ses i lyset af, at de 600 tons af ekstrakvoten, som ifølge landsstyrets kvotetildeling skulle forarbejdes i Qaqortoq, ligger på fryselager i Nuuk. Ifølge Sermitsiaqs oplysninger repræsenterer de frosne fisk en værdi på 12-15 millioner kroner.
– Selve kvotetildelingen var en politisk skandale, der blev trumfet igennem på et ulovligt grundlag på trods af administrative og juridiske protester, siger formanden for Grønlands Arbejdsgiverforenings brancheudvalg for fiskeri- og eksporterhvervene, Søren Brandt.
Han henviser til, at landsstyret angiveligt traf beslutning om at tildele ekstrakvoten til selskaberne Sigguk A/S og Nukik A/S for at hjælpe småfiskerne og fremme beskæftigelsen i Nordgrønland og Aasiaat.
– Men produktionen i Aasiaat er aldrig kommet igang. Og kendsgerningen er, at 600 tons af den kontroversielle kvote i dag ligger på fryselager i Nuuk. Det er en pinlig affære, som landsstyret forhåbentlig giver en forklaring på og har taget ved lære af, når nordvestkvoten for indeværende år skal fordeles, siger Søren Brandt.
Ifølge fiskerilovgivningen skal kvoter på hellefisk fornyes hvert år.
Det har ikke været muligt at komme i kontakt med landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug Finn Karlsen.