Gå til hovedindhold

TV: Det lovede politikerne

Under valgkampen skortede det ikke på løfter om åbenhed og gennemsigtighed om skjulte erhvervsinteresser

Engageret i selskabet East Greenland Oil. Engageret i selskabet Aurora Oil med fokus på risikovillig kapital til mineprojekter. Samt ikke mindst medejer og medstifter af Greenland Resources - et datterselskab til Greenland Minerals and Energy.

Det er blot et udpluk af de selskaber, som formand for Inatsisartut Lars-Emil Johansen, Siumut, stadig er involveret i. Det vidste vælgerne blot ikke, da de satte deres krydser ud for ham ved valget til Inatsisartut 12. marts. Da Lars-Emil Johansen blev valgt som formand for landets mest indflydelsesrige forsamling, var de erhvervsinteresser også mørkelagt.

Det var først, da den danske avis Berlingske for lidt over en uge siden forholdt Lars-Emil Johansens med hans aktive erhvervsarbejde, at det kom for offentlighedens lys. Da bebudede han, at han nu ville afvikle sin involvering i selskaberne, så der ikke herskede tvivl om hans troværdighed.

NGO’en Transparency Greenland arbejder for, at sådanne sager undgås. Foreningen plæderer for, at politikerne lægger deres erhvervsaktiviteter frem til frit skue – samt deres samleveres. Foreningen plæderer også for øget åbenhed i forvaltningen.

En lang række af de personer, som nu forvalter magten, samtykkede under valgkampen med Transparency Greenlands budskab.

Det kom frem, da foreningen 4. marts afholdt et vælgermøde i forsamlingshuset i Nuuk. Her deltog blandt andet Steen Lynge, Atassut, Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit, Jens-Erik Kirkegaard, Siumut, Jens B. Frederiksen, Demokraterne, Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat og Nikku Olsen, Partii Inuit.

De besvarede blandt andet følgende spørgsmål

  • Bliver befolkningen inddraget ordentlig i de vigtige beslutninger om råstoffer, fiskeri og vores børns og bygders fremtid?
  • Bliver vi hørt og ikke bare informeret/overinformeret?
  • Hvordan sikrer vi, at både politikere og administration bliver åbne om deres afgørelser og planer?
  • Hvordan sikrer vi, at snyd og bedrag kommer frem, og de ansvarlige bliver stillet til ansvar?
  • I to videoer fra vælgermødet kan du høre, hvad politikerne svarede - og vurdere, om de har sidenhen har efterlevet deres ord.
  • På grund af vores ressourcer har vi desværre ikke haft mulighed for at gennemredigere og tekste videoerne, hvor hovedparten af det sagte er på grønlandsk.

​Videoen er delt i to dele. Før og efter en pause under vælgermødet. Første del ser du ved at klikke på afspillervinduet over overskriften.

Anden del ser du ved at klikke her

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER