Gå til hovedindhold

Sydkorea vil se grønlandsk taekwondo

Folketingsmedlem Doris Jakobsen mødtes forleden med Sydkoreas ambassadør i København og aftalte at undersøge mulighederne for udveksling af sportsudøvere i taekwondo

Sydkoreas ambassadør i Danmark dr. Byung H. Kim lykønskede partiet Siumut med valget i Grønland under et frokostmøde torsdag i København sammen med folketingsmedlem for Siumut Doris Jakobsen.

- Vi var meget enige om, at vores to lande bør øge vores samarbejde og øge forståelsen for hinanden, sagde Doris Jakobsen efter mødet.

Ambassadør Byung H. Kim var meget imponeret over, at Grønland klarer sig så flot internationalt i taekwondo og vil blive glad for at se taekwondo udøvere i København.

- Hvis det er muligt, vil ambassadøren meget gerne mødes med landsholdet, når de rejser hjem fra de igangværende Europamesterskaber i Slovenien, fortæller Doris Jakobsen efter mødet forleden.

Under mødet blev der drøftet muligheden for at udveksle atleter indenfor taekwondo.

- Ambassadøren vil meget gerne undersøge muligheden for at lave udveksling af atleter på det sportslige område, primært i taekwondo. Det kunne enten være mastere (trænere red.) fra Korea, der kom til Grønland i en periode, eller det kunne være et stævne med deltagelse fra begge lande, sagde Doris Jakobsen.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER