Gå til hovedindhold

Sermitsiaq kritiserer radiotavs Aleqa

I en leder kritiserer avisen formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond for at være for lukket, når mediehuset ønsker at interviewe hende og få informationer 

For Mediehuset Sermitsiaq.AG er det blevet markant sværere at interviewe formanden for Naalakkersuisut, efter Siumut-formand Aleqa Hammond har overtaget formandsposten.

Det skriver avisen Sermitsiaq i ugens leder, som indledes med følgende citat fra koalitionsaftalen:

'Befolkningens tryghed, åbenhed, medinddragelse af borgerne samt borgernes indflydelse skal være i centrum for koalitionens virke. En uafhængig presse er en uundværlig del af demokratiet'.

Udpluk fra avislederen:

'Naalakkersuisut lover åbenhed og medinddragelse af borgerne og samtidig præciseres, at en uafhængig presse er en uundværlig del af demokratiet.

Med disse løfter forventer vi selvfølgelig, at vi vil kunne komme igennem til Naalakkersuisut, når der er relevante spørgsmål, som vi stiller på vegne af offentligheden.

Man må huske på, at når medierne har behov for at komme i kontakt med politiske beslutningstagere, er det, fordi det er væsentligt for borgere og erhvervsliv.

Ingen åbenhed eller gennemsigtighed
Under dannelsen af Naalakkersuisut og efter dannelsen har det været meget svært om ikke umuligt at komme igennem med relevante spørgsmål omkring politik og mål og visioner.

Det kan godt være at de nye politiske ledere skal finde deres nye stol og skrivebord, men politikken kan ikke være ny. Den er de blevet valgt på, så den må alle være forberedt på og være dybt inde i. Og man må forvente, at politikkerne kan fortælle borgerne, hvad de gør og vil, uden at det skal være besværligt.

Selvfølgelig er det tilladt at svare, at det skal jeg have noget mere tid til at sætte mig ind i, før jeg kan svare.

Men vi får intet svar.

Der er hverken åbenhed eller gennemsigtighed.

Tværtimod sættes der nu en stopklods ind i form af en pressekoordinator, og det gavner hverken åbenhed eller gennemsigtighed.

Læs mere i "Kommentar: Aleqas larmende tavshedsmur"

Og læs hele lederen i ugens udgave af Sermitsiaq, som du kan købe her:

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER