Gå til hovedindhold

Nikku politianmelder Sermitsiaq.AG

Formanden for Partii Inuit Nikku Olsen føler sig krænket af Mediehuset Sermitsiaq.AG og går til politiet

Sermitsiaq.AG kunne torsdag afsløre, at Partii Inuit-formand Nikku Olsen ikke blot har givet sin ekskæreste en lussing, men har begået grov vold.

Selv er Nikku Olsen dog af en anden opfattelse og går nu til politiet for at melde Sermitsiaq.AG for ærekrænkelse.

Det er graden af grovheden af episoden, der er uenighed om. Nikku Olsen benægter ikke, han har slået sin ekskæreste, men mener ikke, at den var så grov, som tre pålidelige kilder har fortalt til Sermitsiaq.AG.

- Jeg ser ingen anden udvej end at gå til politiet for at melde Sermitsiaq.AG for ærekrænkelse, hvis artiklerne ikke bliver fjernet fra hjemmesiden, siger Nikku Olsen i en telefonsamtale med Sermitsiaq.AG.

Læs "Afsløring: Nikku bankede sin ekskæreste"

Læs "Efter grov vold: Nikku angrer"

Læs "Ziemer: Medier er frastødende"

Fjerner ikke kritiske artikler
Men Sermitsiaq.AG’s redaktion holder fast i, at artiklerne har deres berettigelse og vil ikke fjerne dem.

- Nikku skal være velkommen til at gå til politiet. Han har fået samme fair behandling, som andre også får. En så fremtrædende politiker som Nikku Olsen må forvente, at vi undersøger hans påståede ’lussing’ til en ekskæreste. En lussing, som ifølge ham selv har været altafgørende for, at han ikke blev kendt værdig til at være medlem af Inatsisartut, siger Sermitsiaq.AG’s netredaktør, Søren Duran Duus.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER