Gå til hovedindhold

Grønlandshvalerne svømmede nordpå for at overleve

Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at hvalerne overlevede den seneste istid ved at svømme nordpå

Store landpattedyr som mammutten og det uldhårede næsehorn overlevede ikke den seneste istid.

Men det gjorde grønlandshvalen – verdens længst levende pattedyr. Den klarede sig ved at spare på energien og svømme nordpå.

Det viser forskernes første studier af, hvad der skete med de store havpattedyr i forhold til de store landpattedyr for 11.000 siden, da isen brød op og varmen kom til Nordeuropa og de omgivende have.

Resultaterne fra Københavns Universitet offentliggøres i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

- Grønlandshvalen overlevede også hvalfangerne for 250 år siden, siger Andy Foote, dna-forsker, Grundforskningscenter for GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet.

- I dag er hvalen fredet og trives rimeligt godt. Men klimaændringerne er ikke lovende for den ligesom for isbjørnen. Temperaturstigningen betyder sandsynligvis, at 50 procent af grønlandshvalens levesteder er væk om små 100 år, siger han.

Grønlandshvalen kan blive op til 200 år gammel. Det er ikke overgået af andre pattedyr på Jorden, hvad angår alder. Der er fanget eksemplarer af arten, som svømmede rundt med harpunspidser i sig fra slutning af 1800-tallet.

Gennem tre år har Andy Foote og hans kollega professor Tom Gilbert fra KU og Kristin Kaschner fra Albert-Ludwigs Universitetet i Tyskland undersøgt hvalerne.

- Vi har dna-analyseret 44 hvalfossiler, som geografisk stammer fra den hollandske kyst og 1000 km nordpå, og som dækker perioden fra 50.000 år og til for 11.000 år siden, da temperaturen steg, siger Andy Foote.

Undersøgelser viser, at antallet af grønlandshvaler blev betragteligt forøget, da istiden endte, og at deres naturlige levesteder blev tredoblet i forhold til tidligere.

- Denne opblomstring af arten og dens levesteder kan muligvis også hænge sammen med, at der i perioder var isfri adgang gennem Nordvestpassagen, så artsfæller fra Stillehavet kunne parre sig med grønlandshvalen "på hjemmebane" som i dag, siger han.

Dengang for 11.000 år siden var Nordeuropa og de danske farvande, som Grønland er i dag.

- Sammenligner man landpattedyrene med havpattedyrene dengang, er der en meget enkel forklaring på, hvorfor hvalerne klarede sig så godt, mens mammutten og det uldhårede næsehorn gik til grunde.

Hvalerne brugte ikke så megen energi på at svømme nordpå for at finde nye levesteder, mens deres artsfæller af pattedyr på land skulle forcerede store forhindringer og samtidig blev jagtet. 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER