Gå til hovedindhold

Nikku: Derfor kom jeg ikke med

Partii Inuit fik boliger og miljø som partiets ansvarsområde i det nye Naalakkersuisut

Formanden for Partii Inuit Nikku Olsen har været en markant fortaler for det grønlandske sprog under valgkampen. Og hans engagement i kulturlivet har også gjort ham til et oplagt emne som medlem af Naalakkersuisut for kultur.

Men han vil nøjes med at være menig medlem af Inatsisartut.

Partii Inuits medlem af Naalakkersuisut bliver Mette Lynge, der er blevet medlem af Naalakkersuisut for boliger, natur og miljø. Partii Inuits to mandater Nikku Olsen og Randi Broberg bliver menige medlemmer af Inatsisartut.

- Det har meget at gøre med, at vi gerne vil sprede kræfterne i vores parti, siger Nikku Olsen til Sermitsiaq.AG om valget af Mette Lynge som medlem af Naalakkersuisut.

Partiet styrkes
Nikku Olsen blev den helt stor stemmesluger for Partii Inuit med 1.116 personlige stemmer, mens Mette Lynge blev 2. suppleant med 75 personlige stemmer.

- Vi har vejet for og imod, om jeg eller Randi Broberg skulle være medlem af Naalakkersuisut. Men vi er et helt nyt parti, der stadig har brug for at styrke vores position, siger Nikku Olsen.

- Valget faldt på Mette Lynge, fordi hun har et stort kendskab til natur og miljø. Vi skal også have gennemført en god politik på boligområdet, siger Nikku Olsen.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER