Gå til hovedindhold

Skoleelever indtager Inatsisartut

Fredag begynder ungdomsparlamentet i Nuuk. Møderne kommer til at foregå i Inatsisartuts mødesal

Folkeskoleelever får snart mulighed for at få en fornemmelse af, hvordan det er at være medlem af Inatsisartut.

Det sker, når ’Ungdomsparlamentet’ begynder på fredag i Nuuk, efter der ikke har været arrangeret ungdomsparlament i fire år.

Fra fredag til søndag deltager 35 elever i ungdomsparlamentet, hvoraf 29 kommer uden for Nuuk. Det er elever fra folkeskolens 9. og 10. klasse.

- De unge mennesker vil i tre dage lære noget om Inatsisartut og demokrati og afprøve demokratiske processer i praksis. Det sidste ungdomsparlament blev afholdt i februar 2009, og konceptet til dette års ungdomsparlament er helt nyt, fortæller formand for Inatsisartut, Josef Motzfeldt, IA.

Sprog i fokus
Temaet for de unge er ’Sprog – har vi det rette fokus på, hvilke sproglige kvalifikationer vi skal have?’

- I fokus står pædagogisk vidensformidling sammen med, at de unge lærer at danne sig en egen mening og forsvare den under hensyntagen til de demokratiske spilleregler, forklarer Josef Motzfeldt.

KNR transmitterer debatten i ungdomsparlamentet direkte på KNR 2 på søndag fra klokken 14.00.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER