GME vil udvinde i etaper

Metallurgisk leder Damien Krebs fra Greenland satser stærkt på at få tilladelse til at udvinde uran som biprodukt til sjældne jordarters metaller ved Kuannersuit/Kvanefjeld

Mange geologiinteresserede universitetsfolk var mødt frem for at høre om de tekniske detaljer ved udvinding af sjældne jordarters metaller og uran ved Kuannersuit/Kvanefjeld. Foto: Lotte Bornemann Petersen

22 tusinde ton sjældne jordsarters metaller.

Det er, hvad Greenland Minerals and Energy i første omgang regner med at kunne udvinde fra Kuannersuit/Kvanefjeld ved Narsaq. Det kom frem under et foredrag på Geus - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland i København torsdag eftermiddag dansk tid, hvor Damien Krebs gjorde danske universitetsfolk klogere på de tekniske detaljer ved udvinding af sjældne jordarters metaller i Grønland.

- Der er potentiale for at udvinde endnu mere i Kvanefjeld. Mængderne er faktisk så store, at hvis vi udvinder det hele på ene gang, vil markedet blive oversvømmet. Og så vil priserne falde.

- På verdensplan er sjældne jordarters metaller faktisk slet ikke så sjældne, selvom det er en ressource, der kan blive opbrugt.

- Derfor kan det godt betale sig sig at starte stille og roligt. Det er store mængder af sjældne jordsarters metaller i kvanefjeldet, men vi skal udvinder ikke så meget, at det kommer til at høre under storskalaloven.

Arbejder på urantilladelse
Hver gang Greenland Minerals and Energi har udvundet færdigbehandlede mineraler for en værdi af 100 kroner, vil 90 kroner komme fra sjældne jordsarters metaller, mens 9 til 10 kroner vil blive tjent på vil være uran. Af den samlede masse af det udvundne materiale vil sjældne jordarters metaller udgøre 15 procent, mens uran udgør 0,2 procent.

- Vi har ikke fået tilladelse til at udvinde uran endnu, men vi er godt godt i gang med at arbejde på at få tilladelse til det, siger Damien Krebs.

Når gang Greenland Minerals and Energi udvinder mineraler fra Kvanefjeld, skal det igennem en længere proces, hvor det skal udvaskes for at få mineralerne til at udskille sig. Det sker ikke i Grønland. Mineralerne vil blive sejlet væk – sandsynligvis til Canada. Andre steder i verden bliver mineraler udskilt ved høj temperatur i en ovn i 20 timer, før det har den rette konsistens.

Powered by Labrador CMS