S: Der mangler muligheder efter skolen

Mette Rasmussen Larsen, der er Inatsisartut-kandidat for Siumut, vil have et bedre folkeskoleforløb og bedre muligheder efter det. Hun savner især muligheder for børn og unge med særlige behov.

- Selvom børnene har fået bedre resultater i skolerne, bliver for mange ladt i stikken. Især børn med særlige behov mangler muligheder i Grønland, siger hun til Sermitsiaq.AG.

Efterskolen i Maniitsoq har otte pladser for særlig undervisning, men ellers må de tage til udlandet. Det er ikke godt nok, mener Mette Rasmussen Larsen.

Hun har henvendt sig til viden- og rådgivningscenteret for handicap Ipis, der oplyser, at flere børn bliver diagnosticeret med udviklingsforstyrrelser som ADHD, autisme og Aspergers syndrom. Desuden er der ordblinde og børn med generel indlæringsvanskeligheder.

- Børn, der har fået diagnoseret psykiske lidelser, er ofte dem, der ikke tager afgangsprøve i folkeskolen. De er ikke klar til at tage de næste skridt i livet, men bliver ikke hjulpet videre. Det mangler vi i Grønland. Uden hjælp kommer mange til at mangle uddannelse og arbejde i voksenlivet, og i værste fald kan de falde ind i kriminalitet og misbrug, advarer Siumut-politikeren.

Hun synes derfor, at det er et samfundsmæssig pligt at hjælpe unge, der er kørt fast.

Efterlyser mere viden
Mette Rasmussen Larsen understreger, at dem der arbejder på området, er gode, men hun vil have mere viden for, at få tilpasset undervisningen til dem der har brug for det.

- Der skal nye idéer og nye meninger til. Jeg har ikke urealistiske ambitioner om nye kæmpecentre for handicappede, og jeg er ikke uenig med de eksisterende arbejdsmetoder. Dem, der arbejder på det psykiatriske felt, er gode, men vi skal have mere viden. De skal på kurser, og hvis de vil videreuddanne sig, skal de have støtte til det, siger Mette Rasmussen Larsen.

Førstegangskandidaten mener, at uvidenhed er en stort problem for barnet og for dem, der skal undervise det.

- Selvom der er blevet flere og flere, der er diagnosticeret med psykiske lidelser, får lærerne ikke kursus inden for området. I dag har lærerne det hårdt, og vi skal give dem bedre forudsætninger for at gøre deres arbejde. Så bliver barnets færdigheder også bedre udviklet, fastlår Mette Rasmussen Larsen.

I det hele taget mener hun, der er for mange unge, der ikke slår til ved folkeskolens afgangsprøve.

- Folkeskolen ligger grundlag til barnets fremtidige færdigheder, og skolen er derfor vigtig for samfundet, siger hun og fremhæver, at forældre også har en stor rolle i barnets udvikling. Hun mener, at folkeskolen er det vigtigste.

- Barnet skal forlade folkeskolen med de nødvendige kompetencer, og som det står til nu, er det ikke nok. Piareersarfik har så mange på ventelisten, at nogle kan vente i to år på at starte der, siger hun.

Vil tage 11. klasse til overvejning
Mette Rasmussen Larsen ser den lange venteliste på Piareersarfik som en tegn på, at for mange unge forlader folkeskolen uden at være klar.

- Hvis det bliver nødvendigt synes jeg, at 11. klasse skal overvejes igen, så vi kan forberede dem til afgangsprøve. Barnet skal ikke have Piareersarfik som et mål efter folkeskole, konstaterer hun.
Mette Rasmussen Larsen mener, at alle skal have lige muligheder, hvis der ikke skal være for mange, der bliver ladt i stikken.

- Nogle børn har brug for mere tilpasning end andre. Det skal folkeskolen tage sig af. Vi skal undgå unge, der sidder fast. Det er ikke kun børnene, der sidder i specialklasser, jeg tænker på, men også børn med særlige behov. Hvis vi ikke hjælper dem, hvor ender de så?