Gå til hovedindhold

Så blev storskalaloven vedtaget

– Nu gælder det udlændingeloven i Folketinget, siger Kuupik Kleist

Selv om Siumut kæmpede til sidste blodsdråbe for at udsætte storskalaloven til foråret, vedtog et stort flertal i Inatsisartut den omdiskuterede lov fredag klokken 15.47

Siumut undlod som det eneste parti at stemme, mens de fire partier Inuit Ataqatigiit, Demokraterne, Kattusseqatigiit Partiiat og Atassut stemte for loven, som er kaldt den mest betydningsfulde lov for det grønlandske samfund siden selvstyrets indførelse.

– Jeg er meget tilfreds med, at vi har vedtaget en lov, der styrker Grønlands konkurrenceevne uden at gå på kompromis med arbejdstagernes løn- og ansættelsesvilkår, siger formanden for Naalakkersuisut Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, efter vedtagelsen af storskalaloven og ændringen af råstofloven, som var de to allersidste punkter på den forlængede efterårssamling.

Loven betyder, at arbejdsmarkedets parter selv skal forhandle deres overenskomster. Loven sikrer dog, at arbejderne i storskalaprojekternes anlægsfase som minimum får, hvad der svarer til SIK’s mindsteløn.

Men dermed er der ikke fri bane for jernminer og aluminiumssmeltere.

Undtagelse i udlændingeloven
– Nu gælder det udlændingeloven i Folketinget, siger Kuupik Kleist.

Hvis den udenlandske arbejdskraft skal have lov til at komme til Grønland, kræver det grønt lys fra Danmark.

Storskalalovens regulering af udenlandsk arbejdskraft afviger nemlig fra de vilkår, som Danmark meddeler opholds- og arbejdstilladelse i dag.

Der er derfor behov for en særskilt dansk lov for Grønland, der skaber grundlag for at anvende udenlandsk arbejdskraft til storskalaprojekter.

- Justitsministeriet vil nu tage kontakt til de grønlandske myndigheder med henblik på at indlede den proces, der skal foregå i Grønland forud for fremsættelse af et dansk lovforslag om anvendelse af udenlandsk arbejdskraft i anlægsfasen af storskalaprojekter, siger justitsminister Morten Bødskov (S) til Ritzau.

Naalakkersuisut håber, at regeringen vil fremsætte et forslag om en undtagelse fra den danske udlændingelov, så tusinder af kinesere og andre udenlandske bygge- og anlægsarbejdere kan deltage i opførelsen af storskalaprojekter i Grønland.

– Vi håber på en lovændring i løbet af januar eller februar, siger Kuupik Kleist.

Men heller ikke med denne undtagelse er der fri bane for jernminer og aluminiumssmeltere.

Det kræver også en investor med fem milliarder kroner på lommen.

Kun et projekt på bordet
– Vi behandler for tiden en ansøgning fra London Mining om en jernmine i Isua, og vi har fået Inatsisartuts bemyndigelse til at fortsætte forhandlingerne med det amerikanske selskab Alcoa om etableringen af en aluminiumssmelter i Maniitsoq, siger Kuupik Kleist.

Med vedtagelsen af storskalaloven er der taget et afgørende skridt mod etableringen af nye industrier, og Naalakkersuisut håber med lovpakken at have skabt stabilitet og gennemsigtighed i spillereglerne, at endnu flere storskalaprojekter banker på Grønlands dør. Der er dog i dag ikke andre projekter på banen, som opfylder lovens definition på et storskalaprojekt: Anlægsinvesteringer på mindst fem milliarder kroner.

– Det er vores forventning, at storskalaprojekterne vil betyde øget beskæftigelse og uddannelse af grønlandske arbejdstagere, siger Kuupik Kleist. 

– Naalakkersuisut arbejder til hver en tid for at sikre at det grønlandske samfund får størst muligt udbytte af de forhåbentlig kommende råstof- og storskalaprojekter, og vi vil derfor nedsætte en ekspertgruppe til at sikre de bedst mulige kontrolsystemer.

Med storskalaloven får eventuelle investorer en idé om, hvad der forventer dem, hvis de ønsker at investere i Grønland.

– Til gengæld har Grønland behov for udefrakommende investeringer for at sikre vor velfærd i de kommende år, siger Kuupik Kleist.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER