Gå til hovedindhold

Rystet over plejeforslag til boligløs

Kommunalpolitiker vil indkalde til hastemøde i sagen om boligløse Esther Frederiksen, der, i stedet for et tilbud om en bolig, fik tilbudt at sætte hendes datter i pleje

Da boligløse Esther Frederiksen henvendte sig til Kommuneqarfik Sermersooq for at få hjælp til at få en bolig fik hun afslag – men kommunen tilbød i stedet at sætte hendes datter i pleje eller på børnehjem, så hun i det mindste fik et sted at bo.

Læs ”Kommune foreslog at sætte boligløs' datter i pleje"

Og det ryster Demokraternes medlem af velfærdsudvalget i Kommuneqarfik Sermersooq.

- Det er rystende at høre. Som udvalgsmedlem vil jeg rette henvendelse til udvalgets formand for at få arrangeret et møde med sagsbehandleren hurtigst muligt, siger Demokraternes Justus Hansen til Nuuk TV.

Kommune: Vi følger loven
Kommuneqarfik Sermersooq fastholder dog, at man blot følger loven, men fastslår, at situationen ikke er optimal:

- Det vil selvfølgelig ikke være optimalt at anbringe et barn, hvis barnet har det godt ved forældrene, men anbringelse er en sidste udvej, siger Arnajaraq Poulsen, afdelingsleder i velfærdsforvaltningen i Kommuneqarfik Sermersooq til Nuuk TV.

Hun fastslår imidlertid, at det er meget begrænset, hvad kommunen kan gøre for at hjælpe, når boligmanglen er så stor, som det er tilfældet.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER