Gå til hovedindhold

- En bombe under selvstyret

Råstofdirektoratet er kommet på tynd is rent demokratisk i sin iver efter at tiltrække investorer til råstofbranchen. Processen er gået i selvsving og kan ’blive en bombe under det unge selvstyrende Grønland’, mener en bekymret ICC-præsident

Inuit-organisationen ICC opruster nu for at kunne levere mere kvalificerede indspark i råstofdebatten og høringsprocesserne ved de forskellige storskalaprojekter inden for råstofsektoren.

Således har organisationen her i landet ansat to biologer og en socioøkonomisk ekspert, som kan give ICC uafhængige vurderinger af, hvilke konsekvenser for eksempel den planlagte jernmine i Isukasia vil få for Grønland.

Og netop uafhængige vurderinger er helt afgørende nødvendige, fastslår Aqqaluk Lynge over for Sermitsiaq.AG.

Tegn på indspisthed
Han er nemlig langt fra tilfreds med håndteringen af råstofområdet:

- Råstofdirektoratet bevæger sig ud på tynd is rent demokratisk samtidig med at jeg ser tegn på indspisthed i processen, siger Aqqaluk Lynge, der derfor er stor tilhænger af IAeren Naaja Nathanielsens forslag om en såkaldt whistleblower-ordning, der vil kunne afsløre magtmisbrug i administrationen.

- Vi nærmer os i udlandet desværre et image, hvor man har indtrykket af, at hvis blot man banker på én enkelt dør i Grønland (henvisning til one-door-princippet i Råstofdirektoratet, red.), ja, så er den hellige grav velforvaret, siger Aqqaluk Lynge, der fastslår, at Grønland dermed ’nærmer sig nogle lande, som vi helst ikke vil sammenligne os med’.

Bekymret på Grønlands vegne
I stedet burde Grønland lade sig inspirere af Canada og Alaska, hvor store uafhængige organisationer kan give regering og multinationale selskaber modspil, mener Aqqaluk Lynge – og fremhæver, at IAs næstformand og politiske ordfører Aqqaluaq B. Egede har foreslået noget lignende, som desværre, mener Aqqaluk Lynge, ikke fik fuld tilslutning fra andre partier.

Derfor har ICC samtidig med den personalemæssige oprustning også, som tidligere omtalt her på Sermitsiaq.AG, indgået et strategisk samarbejde med Verdensnaturfonden og OAK Foundation, så ICC får kapacitet og økonomi til at yde mere kvalificeret modspil.

- Jeg er bekymret på landets vegne og det bør befolkningen også være. Det er simpelthen for voldsomt, det vi er på vej til at bevæge os ud i og det er ligesom gået i selvsving. Nu må politikerne slå koldt vand i blodet, siger Aqqaluk Lynge, der fastslår, at ’vi har behov for at lave politik på en ny måde’.

Sæt projekter i bero
Der er simpelthen brug for langt bedre tid til at tage stilling til de forskellige storskalaprojekter, som er på tegnebrættet, mener Aqqaluk Lynge, der er frustreret over den nuværende situation.

- Vi skal have bedre tid. Nogle af projekterne må stilles i bero og andre skal undersøges bedre. Ellers kan hele processen blive en bombe under vort demokrati, det unge selvstyrende Grønland, siger han.

Aqqaluk Lynges kritik retter sig dog langt fra kun mod håndteringen af storskalaprojekterne; oppositionen anført af Siumut har heller ikke levet op til sin opgave, mener ICC-præsidenten:

Kritik af oppositionen
- Siumut har ikke evnet at stille de rigtige spørgsmål til storskalaprojekterne. Det er jo også dem selv, der har sat mange af processerne i gang.

Politikerne generelt må lade være med at lade sig forføre af de multinationale selskaber, mener Aqqaluk Lynge, der ligeledes opfordrer Inatsisartut til at besinde sig og slå bremsen i overfor storskalaprojekterne.

Aqqaluk Lynge har dog ikke den store tiltro til, at det vil lykkes at råbe politikerne og særligt råstofdirektoratet op, så befolkningen i højere grad kan blive en del af beslutningsprocessen.

Skal undgå endnu et kulturchok
- Jeg er bange for, at løbet kan være kørt. Det er sket en for ensidig fiksering på formodede indtægter og en voldsom centralisering på råstofområdet, som bestemt ikke var det, vi forestillede os, da jeg var med til at forhandle selvstyreaftalen på plads og dermed hjemtage råstofområdet, siger han.

Aqqaluk Lynge opfordrer endelig til, at grønlandske selskaber får mere at skulle have sagt, når det kommer til småskalaprojekterne, som han mener, de burde have kapacitet til at løfte.

- Vi er stadig ved at løfte os op over de sociale konsekvenser som udviklingen i 50erne og 60erne påførte os, ja, vi har lige mindet 40 året for nedlægningen af Qullissat, så nu skal vi sikre os, at historien ikke gentager sig, men vise at vi kan styre udviklingen til fordel for samfundet og ikke påføre os selv endnu et kulturchok.

Sermitsiaq.AG er i kontakt med Råstofdirektoratet og vil senere bringe direktoratets svar på ICC-præsidentens kritik. 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER