Gå til hovedindhold

40-årsdagen for Grønlands nej til EF

Der skulle dog gå over 12 år, inden Grønland sagde ”Bâj” til Bruxelles

Tirsdag den 2. oktober er det præcis 40 år siden, at Grønland ved en folkeafstemning sagde nej til optagelse i De europæiske Fællesskaber, i daglig tale EF.

Der skulle dog gå 12 år og fire måneder, inden Grønland efter indførelsen af hjemmestyre, en ”Anisa”-kampagne, en ny folkeafstemning og et landstingsvalg i utide kunne sige ”bâj” til EF den 1. februar 1985.

I forslaget til ”Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske  Fællesskaber” fra 1972 lød paragraf 8: Loven gælder ikke for Færøerne.

I dag vil en tilsvarende lov hverken gælde for det hjemmestyrede Færøerne eller det selvstyrede Grønland, men i 1972 havde Grønland en status i det danske kongerige, som nogenlunde svarede til et amt, mens Færøerne allerede i 1948 havde opnået hjemmestyre.

Derfor skulle Grønland til EF-folkeafstemning sammen med de danske vælgere, mens færingerne hele tiden har holdt sig udenfor EF.

Klart nej
Den 2. oktober 1972 blev resultatet et klart nej til EF af folkeafstemningen i Grønland med en valgdeltagelse på 55,7 procent.

9.386 vælgere eller 71 procent af de afgivne stemmer stemt nej, mens 3.905 vælgere eller 29 procent sagde ja. Dermed havde 39,3 procent af samtlige stemmeberettigede vælgere stemt nej til EF.

Men lige meget hjalp det: Grønlands stemmer blev lagt sammen med de danske stemmer, hvor 63,4 procent af vælgerne stemte ja til EF, mens 36,6 procent stemte nej. Valgdeltagelsen i Danmark var 90,1 procent.

Hård og følelsesladet valgkamp
Valgkampen i Grønland op til den 2. oktober var hård og følelsesladet.

Ingen af vore nuværende partier var endnu stiftet i 1972, men holdningerne til EF skulle sætte sit præg på den videre udvikling i Grønland.

Landsrådets formand Lars Chemnitz, som senere stiftede det borgerlige og danskvenlige parti Atassut, var tilhænger af EF, mens Landsrådets næstformand Jonathan Motzfeldt, som blev den første formand for det socialistiske parti Siumut, var imod.

Markante borgere i samfundet blandede sig også i debatten.

Den katolske pater Finn Lynge skrev i Sermitsiaq indlægget ”En køn suppedas – hvis vi ikke kommer i EF”, mens seminarierektor Ingmar Egede svarede igen i samme avis med indlægget ”Stem nej!”.

Finn Lynge skiftede senere holdning, og han blev den 9. juni 1979 valgt til Grønlands første – og eneste medlem af Europa-Parlamentet, opstillet af EF-modstanderne.

Også i avisernes spalter udspandt sig en hård kamp om EF. Atuagagdliutit/Grønlandspostens redaktør Jørgen Fleischer var stærkt imod EF, mens Sermitsiaqs redaktør Peter Kreutzmann var en varm fortaler.

Efter afstemningen, hvos Grønland blev trukket med ind i EF på grund af det massive danske ja, skrev Jørgen Fleischer en leder med overskriften ”Som en anden slæbejolle”.

Peter Kreutzmann appellerede i sin leder til, at ”alle ansvarlige grønlændere” begravede stridsøksen fra den hårde og følelsesladede valgkamp og i stedet arbejdede for, at EF-medlemsskabet blev til bedste for grønlænderne.

”Anisa”
Utilfredsheden med Grønlands påtvungne medlemskab af EF skabte i høj grad grundlaget for partidannelserne og hjemmestyrets indførelsen den 1. maj 1979, og det hjemmestyrede Grønland indledte hurtigt  forhandlinger med EF om udmeldelse.

EF-modstanderne Siumut og Inuit Ataqatigiit grundlagde sammen med lønmodtagerorganisationen SIK og fisker-og fangerorganisationen KNAPK den aktive ”Anisa”-bevægelse op til en fornyet folkeafstemning den 23. februar 1982.

Denne gang blev valgdeltagelsen så høj som 74,9 procent – og resultatet meget tæt: 53 procent nej-stemmer og 47 procent ja-stemmer til fortsat medlemskab af EF.

Efter benhårde forhandlinger og et landstingsvalg i utide den 6. juni 1984 kunne Grønland den 1. februar 1985 skifte sit fuldgyldige medlemskort til EF ud med en associeringsordning, som blandt andet betyder toldfri afgang til det europæiske marked for grønlandske fiskeprodukter og en række støtteordninger til landspassen på årligt et 3-cifret millionbeløb.

I 2007 indgik Grønland og EU en partnerskabsaftale frem til og med 2013.

Med mellemrum er Grønlands tilbagevenden til EF, som nu hedder EU, været sat til debat af partierne til højre for midten, men hver gang har Siumut og Inuit Ataqatgiit skudt forslagene ned.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER