Stor satsning på arktisk forskning

Et samarbejde mellem universiteter i Grønland, Danmark og Canada vil give polarforskning et boost. Samlet investeres et milliardbeløb

Et samarbejde mellem universiteter i Grønland, Danmark og Canada vil give dansk polarforskning et boost. Foto: Casper Dalhoff

Engang havde Danmark førertrøjen på, når det gjaldt arktisk forskning. Men i de senere år har Danmark ikke gjort så meget på området.

Derfor har lande som USA, Canada, Tyskland, Storbritannien, Norge og senest også Kina og Sydkorea sat sig tungt på den arktiske forskning, som alle forventer vil få afgørende betydning for fremtidens klima, forsyning med råstoffer og sikkerhedspolitik.

Men med et nyt forskningssamarbejde mellem universiteter i Danmark, Grønland og Canada kan Danmark være på vej tilbage, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Når Aarhus Universitet i dag fredag åbner sit nye Arctic Research Centre og skyder 65 millioner kroner i centret, giver det et boost, lyder vurderingen.

Milliardbeløb frem til 2018
Aarhus Universitet kommer ind i et tæt samarbejde med nogle af de helt tunge på området. Samlet set vil der med det nye forskningssamarbejde blive ofret langt over en milliard kroner frem til 2018, viser en opgørelse over de midler, som Aarhus Universitet, Ilisimatusarfik og University of Manitoba i Canada vil bruge.

Samlet set vil der med det nye forskningssamarbejde blive ofret langt over en milliard kroner frem til 2018, viser en opgørelse over de midler, som de tre universiteter vil bruge, skriver Jyllands-Posten.

Powered by Labrador CMS