Gå til hovedindhold

Afhoppet Tele-direktør har fået nyt topjob

Søren Eriksen bliver direktør i en nystiftet, dansk kapitalfond. Den 1. juli skulle han ellers have været direktør for Tele Greenland

Den omstridte Søren Eriksen, som i 11. time trak sig som ny direktør for Tele Greenland, skal være direktør i den nystiftede kapitalfond SE Blue Equity.

Det bekræfter den tidligere DSB-direktør over for Morgenavisen Jyllands-Posten.

SE Blue Equity er en videreførelse af det tidligere Dansk Egenkapital, som sidste år blev grundlagt af den forhenværende Skykon-direktør Jesper Øhlenschlæger.

Læs også "Bil og bolig til direktør, der alligevel ikke kom"

Læs også "Chok: Ny Tele-direktør bliver hjemme"

Efter fyringen fra DSB blev Søren Eriksen ansat som direktør i Tele Greenland A/S, hvor han skulle være tiltrådt 1. juli. Men det blev ikke til noget, da han trak sig af "private årsager".

Over for Morgenavisen Jyllands-Posten ønsker Søren Eriksen ikke at svare på, hvorfor han her halvanden måned efter har mod på at kaste sig over direktørstillingen i SE Blue Equity.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER