Kunstnere mindes Anne-Birthe

I forbindelse med billedkunstneren Anne-Birthe Hoves død søndag skriver Den Grønlandske Kunstnersammenslutning Kimik, at en af sammenslutningens mest markante medlemmer er gået bort alt for tidligt i en alder af 61 år.

Anne-Birthe Hove døde efter længere tids sygdom.

Buuti Pedersen har som formand for Kimik skrevet følgende mindeord på vegne af bestyrelsen:

”Anne-Birthe var et varmt og imødekommende menneske og et levende væsen på alle måder. Hun havde en fantastisk integritet, både som menneske og kunstner. Hun var sjov og underholdende, og det er et stort savn for os i Kimik at miste hende.

Hun gjorde et stort arbejde som formand for Kimik i 10 år. Fra 1997-2007. Især var det hendes fortjeneste, at Kimik fik et værksted, først i Pilersuisoqs gamle lager og senere på Avannarlliit 2.

Læs også "Anne-Birthe Hove er død"

Kimik er en lille sammenslutning, og det er hendes fortjeneste, at vi er en sammenslutning af veluddannede kunstnere, for vores optagelseskrav skulle være i orden. Det var en af de ting, hun lagde størst vægt på i hendes arbejde med Kimik.

Anne-Birthe var en dygtig grafiker og hendes fotogravurer er gennemsyrede af intensitet. Udsmykningerne på Ilimmarfik er hendes hovedværk, selvom hun også har lavet andre fine udsmykninger for eksempel på Sana og i Aasiaat Lufthavn, og ikke mindst i Hotel Nuuks foyer.

Hendes grundighed med materialer og indhold gjorde blandt også, at hun blev hovedkunstner på krydstogtskibet "Fram", der i dag sejler i Grønland med turister fra hele verden.

Fra de helt unge dage så vi i hendes kunst et social engagement, og ofte var humoren også med.

Hendes hjerte brændte også for et fremtidigt kunstmuseum i Grønland, og hun var til sin død med i Fonden for Grønlands Nationalgalleri for Kunst. Da hun fik kulturprisen i år, var det også en af de ting hun lagde vægt på - at kunsten skal have et hus.

I en årrække underviste hun i billedkunst på gymnasiet I Nuuk. Hun var vellidt som underviser på GU, men hun lagde ikke skjul på, at hun savnede tid til sin egen kunst, hvilket hun især fik tid til, efter at hun holdt op som underviser. Hun fik etableret et fantastisk atelier i hendes og Thomas’ hus på Bornholm, og det er bare så synd, at hun fik så kort tid til at nyde det.

Tankerne går til hele hendes familie, som har mistet et utroligt dejligt menneske alt for tidligt.

Æret være hendes minde.”