Gå til hovedindhold

Tele svarer på internet-kritik

Tele-Post er på banen, efter at Atassuts Steen Lynge har efterlyst bedre internetvilkår til gavn for blandt andet musikbranchen

- I dag kan det ikke længere betale sig at udgive musik i form af cd’er, fordi udviklingen har indhentet teknologien, fordi de fleste kan kopiere andres musik enten via mobiltelefon eller via computeren.

- Derfor er det vigtigt, at lovgivningen bliver tilpasset sådan, at man kan finde andre veje at udgive grønlandsk musik på, så det igen kan betale sig for musikere og pladebranchen at indspille og udgive musik. Samtidig bør man tilpasse musikbranchens muligheder til den eksisterende teknologi.

Sådan sagde Atassuts Steen Lynge blandt andet for nylig.

Læs hans ord i "- Vores musikbranche bløder"

Redaktionen har nu modtaget følgende kommentar fra Tele-Post, som vi her bringer i fuld længde:

”Kære Steen Lynge

I dit læserbrev efterlyser du lovgivning, der giver musikere mulighed for at udgive musik via Tele-Post.

I Tele-Post arbejder vi kontinuerligt på at forbedre kundernes internet oplevelser, herunder også med diverse online-tjenester. Senest har Tele-Post lanceret et tillægsprodukt til bredbånd, hvor kunderne kan øge deres bredbåndshastighed op til 8 Mbit/s. Det giver mulighed for en forbedret oplevelse af online-streaming-tjenester, og flere kunder har via online-medier også allerede udtrykt stor tilfredshed med deres nye hastighed. Priserne for at surfe på internettet bliver også billigere og billigere, hvor kunder i søkabelbyerne kan få MB-priser helt ned til 0,03 kroner pr. MB.

Tele-Post bestræber sig på, at produktudbuddet afspejler efterspørgslen fra det grønlandske marked og de internationale trends inden for branchen. Men markedets størrelse og geografi sætter sine naturlige grænser for, hvad der er muligt i forbindelse med at lave en positiv og sund forretning.

Fakta er desuden, at Tele-Post kan levere internet (ADSL Bredbånd) til 100 procent af de grønlandske husstande. De fleste husstande i Grønland har en fastnet telefon i dag, men kun op til cirka 45 procent af de grønlandske husstande har valgt at få internet – også selvom det er muligt at få et internet abonnement til 0 kr. om måneden”, skriver kommunikationschef i Tele-Post, Sæunn L. Nolsøe.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER