D: Arbejdsløse udnytter socialhjælp

- Socialhjælp er til nødhjælp og må ikke blive en sovepude, påpeger Demokraternes Anda Uldum, der støtter en stramning af reglerne for udbetaling af socialhjælp

Anda Uldum, politisk ordfører for Demokraterne. Foto: Leiff Josefsen

Det er for tiden højsæson for arbejdet på landbaserede landanlæg, og det bør gavne fabrikker, den lokale arbejdskraft, den lokale kommunekasse og landskassen.

- Men desværre er dette ikke nødvendigvis, hvad man ser i virkeligheden, idet der er en tendens i flere brancher, der skal ændres hurtigst muligt.

Sådan fremfører politisk ordfører for Demokraterne, Anda Uldum, i dette debatindlæg om arbejdsløse, som vi her bringer i fuld længde:

”Demokraterne ser med stor bekymring på forholdene i Qasigiannguit og Uummannaq. Der er den naturlige problemstilling i, at der på samme tid findes både arbejdsløse, som vi formoder er sunde, rask og arbejdsduelige, hvilket betyder, at de både skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og burde søge de jobmuligheder, der er.

Vi har alle set den kamp, som man har i Qaasuitsup Kommunia, hvor man virkelig kæmper for at have sammenhæng i økonomien. Derfor virker det ikke optimalt – i Demokraternes øjne – at man ser arbejdspladser stå tomme og dermed ser skattekrone eksporteret ud af kommunen, samtidig med at man tynges af de sociale udgifter, man har på grund af manglende jobmuligheder og dermed det alt for høje antal arbejdsløse.

Gennem flere år har man kunne følge den lokale debat om, hvordan fabrikken drives til dagligt, men den debat vil vi fra Demokraterne trygt overlade til Royal Greenland og de ansatte at tage.

Stramning af regler
Demokraterne vil have fuld forståelse for, hvis man fra kommunal side strammede reglerne for udbetaling af socialhjælp, hvis man som sund og rask arbejdssøgende siger nej til det arbejde, som forefindes lokalt. Siger man nej til arbejde, så siger man også nej til socialhjælp. Eventuelt kun ret til en reduceret socialhjælp, så man kan motiverer folk til at tage de job, som findes lokalt.

Den helt store bekymring ser Demokraterne i den nationale tendens. Der findes mange ledige job over hele Grønland, samtidig med at der findes arbejdsløshed over alt. Her ser Demokraterne et stort potentiale i, at man får uddannet og omskolet folk til disse ledige jobs, så flere kan komme i aktiv selvforsørgelse i stedet for passiv forsørgelse. Dette realkompetenceløft er en win-win for alle. Hermed menes for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet.

En sidste ting, man bør se på, er, at forskellen mellem størrelsen af de sociale ydelser og lønnen ved reelt arbejde. Det må og skal altid kunne betale sig at arbejde og bidrage aktivt til samfundet.

Hvis ikke vi alle er i arbejde og arbejder hårdt hele tiden, så virker det ikke realistisk, at vi som nation på længere sigt, kan blive selvbærende, og det må da alt andet lige være vore alles mål”, skriver Anda Uldum.

Powered by Labrador CMS