Tulugaq på besøg i Uummannaq

Børnehjemmet i Uummannaq på besøg på inspektionskutteren Tulugaq

Nysgerighed på Broen. Foto: Grønlands Kommando

Børnehjemmet i Uummannaq var den fredag på besøg på inspektionskutteren Tulugaq. Besøget var blevet aftalt til klokken 13, men måtte fremrykkes, fordi fragtskibet Pajuttaat skulle bruge kajen i Uummannaq. Det var dog ikke nogen hindring for børnene, der i stedet troppede op om formiddagen.

Det skriver Grønlands Kommando.

Efter at være budt velkommen blev børnene vist rundt på skibet. Det var særligt Tulugaqs håndvåben, skumkanon og røgdykkerapparat til brandslukning, der havde børnenes store interesse.

Til gengæld fortalte børnene så besætningen om hundespand og slæder, og at de sidste år havde tilbagelagt cirka 1.000 kilometer på hundeslæde i Uummannaq Fjorden.

Besøget blev afsluttet med pølser og is og en aftale om at gentage succesen en anden gang.

Powered by Labrador CMS