Gå til hovedindhold

Clipper Adventurer i Grønland

Clipper Adventurer går på rundrejse i Diskobugten med besøg i Sisimiut, Qeqertarsuaq, Uummannaq, Niaqornat, Eqip Sermia, Ilulissat og Sarfannguit inden krydstogtet fortsætter til Hans ø

Det danske rejsebureau Albatros-Travel har i år indsat det nyerhvervede krydstogtskib Clipper Adventurer i Grønlandsfarten, og krydstogtskibet er her til morgen ankommet til Nuuk.

Det første hold gæster afsejlede fra København mandag 11. juni og efter besøg på Shetlandsøerne, Færøerne og i Island rundede skibet Kap Farvel og planen var et besøg i Julianehåbsbugten og Qaqortoq, men det lykkedes ikke på grund af storis, og i stedet sejlede Clipper Adventurer ind i Arsuk fjorden og besøgte flådestationen Grønnedalo og sejlede videre til Nuuk, hvor det er nu Nuuk.

Derfra videre til Evighedsfjorden og Kangerlussuaq. Passagerne, der har været med fra Danmark, skiftes i Kangerlussuaq, hvorefter Clipper Adventurer går på en uges rundrejse i Diskobugten med besøg i Sisimiut, Qeqertarsuaq, Uummannaq, Niaqornat, Eqip Sermia, Ilulissat og Sarfannguit.

Turen i Diskobugten gentages i denne sæson tre gange, hvorefter det traditionelle krydstogt langt imod nord løber af stablen de sidste to uger i juli. Målet på nordturen er Hans Ø, om isforholdene tillader det, og med besøg i Siorapaluk, Qaanaaq, Thule, Kullorsuaq, Upernavik og derefter samme steder som under turene i Diskobugten. Clipper Adventurer fortsætter krydstogterne i Arktis, men i Nunavut provinsen og med canadiske passagerer ombord.

Med om bord på Clippter Adventurer er Axel Fiedler, tidligere chef for Grønlands Kommando, for Inspektionsskibseskadren og i inspektionsskibe i grønlandske farvande. Efter han er pensioneret arbejder han som rejse- og ekspeditionsleder i Albatros. Axel Fiedler har flere gange besøgt Hans Ø både både som søofficer og senere som ekspeditionsleder for Albatros.

- Vi har næsten udsolgt på alle vores grønlandsrejser i 2012, fortæller pressechef Steen Albrechtsen fra Albatros Travel, og fortsætter:

- Vi glæder os som altid til gensynet med Grønland og til en genoptagelse af samarbejdet med alle de kvinder, mænd og børn rundt om på kysten i byer og bygder, der gør det til en stor oplevelse for krydstogtgæsterne at se Grønland og møde grønlænderne.

Clipper Adventurer er Albatros' nyeste skib. Det blev bygget i 1975 og gennemgik en omfattende ombygning i Fredericia i 1998.
Albatros Travel købte skibet i 2011. Tidligere har Albatros Travel brugt Ocean Nova på sit årlige krydstogt til Grønland. Ocean Nova er det tidligere Arctic Umiaq Line kystskib, der aldrig blev forlænget, men malet blåt og ombygget til krydstogt.

- Det er et eminent ekspeditionsskib med en aura indenbords fra de gamle oceanlinere. Messingbeslag og høje, mørke træpaneler præger kahytter og alle fællesarealer. Skibet har moderne navigationssystemer, stabilisator og høj isklasse. Ombord er et antal store gummibåde, zodiacs, så gæsterne kan sættes i land på kysten og ved bygder. Skibet har 61 udvendige kahytter, der alle har eget bad og toilet, oplyser Axel Fiedler.

- Clipper Adventurer har besejlet Grønland og Canada på flere togter inden for de sidste år, herunder også i Albatros charter. Jeg har sejlet med det op forbi Kap Alexander og på østkystensiger Axel Fiedler.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER