Gå til hovedindhold

Dronningens grønlandske guld hjælper vores børn

Resten af det guld, der gik til dronningens diadem, er blevet til velgørenhedssmykket ”Guldklumpen”, som støtter udsatte børn her i landet

Manden bag dronningens nye gulddiadem, guldsmed Nicolai Appel, lancerer sammen med Foreningen Grønlandske Børn et smykke af det pureste guld, der symboliserer kærligheden til det fineste, vi har: Vores børn - vores guldklumper.

Som noget helt særligt er det derfor nu muligt at købe smykker af det sidste finguld tilgængeligt på markedet fra Grønlands første guldmine.

Læs også "Blomsterjuveler til rigets skatkammer"

Se også "Galleri: Det fantastiske diadem af guld til dronningen"

Guldklumpen er udført i 20 karat guld fra Nalunaq-minen i Sydgrønland.

- ”Du er min guldklump, og det fineste barn, jeg kender, og derfor får du denne grønlandske guldklump.” Et hvert barn har brug for disse ord for at føle sig som noget særligt, siger Nicolai Appel.

Guldklumpen findes i to størrelser til henholdsvis 499 kroner og 999 kroner. De sælges via webshoppen og om bord på Air Greenlands fly.

Knap 50 procenr af udsalgsprisen går til Foreningen Grønlandske Børns arbejde med udsatte børn i Grønland.

Foreningen Grønlandske Børn har eksisteret siden 1924 og har dronning Margrethe som protektor. 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER