Gå til hovedindhold

Galleri: Det fantastiske diadem af guld til dronningen

Dronning Margrethe modtog tirsdag et diadem af grønlandsk guld og diamanter. Formand for Inatsisartut overrakte Grønlands gave i anledning af dronningens 40-års regentjubilæum

Grønlands gave, diademet ”Naasut” (på dansk: "Blomster”), som Inatsisartuts formand Josef Motzfeldt kaldte gaven, blev i dag tirsdag overrakt til dronning Margrethe på Amalienborg.

Dronningen var taknemlig for gaven og var åbenlyst rørt, da hun modtog Grønlands gave i anledning af sit 40 års-jubilæum som regent.

72 år - og evigt forelsket i Grønland og i den grønlandske befolkning, som hun selv udtrykker det.

Læs også "Tuusi overrækker diadem til 300.000 kroner"

Læs også "Rørt over grønlandsk guldgave"

På vegne af Grønlands befolkning overrakte Josef Motzfeldt gaven med ordene:

- Jeg håber, at deres majestæt vil betragte gaven som en tak for deres aldrig svigtende interesse for vort land og for befolkningen og tillad mig at fortolke deres interesse for kærlighed til Grønland og befolkningen, som absolut er gengældt af befolkningen.

Og dronningen blev rørt og bekræftede sin kærlighed til Grønland, da hun modtog den lukkede gaveæske.

- Ja og tusind tak. Ja, Grønland og Grønlands befolkning har altid en særlig plads her hos os, sagde dronningen.

Da dronningen med guldsmed Nicolaj Appels hjælp åbnede æsken, blev hun ganske rørt over det smukke håndværk, der er udført af guldsmed Nicolaj Appel.

- Det er smukt og fantastisk, sagde dronningen øjensynlig begejstret, men i en nedtonet stemme.

- Jeg er dybt rørt over, at jeg har fået lov til at være med til at lave det, sagde dronningen.

Diadem ”Naasut” til Grønland
Gulddiademet er lavet af ren grønlandsk guld, der er udformet efter 17 grønlandske blomster. Der er diamanter på diademet, og udformning af øreringene har dronningen selv tegnet.

Diademet ”Naasut” vil efter sommer blive vist i fire grønlandske byer.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER