Gå til hovedindhold

Steenholdt appellerer til statsministeren

Den danske statsminister skal invitere formand for naalakkersuisut Kuupik Kleist med til mødet med Kinas præsident, lyder det fra Otto Steenholdt

I et læserbrev i Berlingske i dag opfordrer tidligere folketingsmedlem for Atassut Otto Steenholdt den danske statsminister til at lukke Grønland med ind i det fine selskab.

- Lad være med at udelukke formand for naalakkersuisut Kuupik Kleist under præsident Hu Jintaos besøg i Danmark, lyder opfordringen således.

Læs også "Kina undviger spørgsmål om Grønland"

Læs også "Kina prioriterer Grønland over Danmark"

Steenholdt er nemlig sikker på, at Kina først og fremmest er interesserede i Grønland, ikke i Danmark.

- Må formand for naalakkersuisut ikke høre kinesernes interesse for Grønland i samme stue som statsministeren? Mon ikke statsministeren mener, at dette samtaleemne kun må være mellem Danmark og Kina? Hvis statsministeren gør det, vanskeliggøres forholdet mellem Grønland og Danmark, lyder opsangen fra Otto Steenholdt.

Den kinesiske præsident Hu Jintao kommer på besøg i København fra torsdag til lørdag i denne uge.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER