Gå til hovedindhold

S: Styret vil affolke bygderne

- Regeringskoalitionen ser befolkningen som numre og ikke som personer af kød og blod, siger Siumuts Per Berthelsen

- Regeringskoalitionen viser sit sande ansigt.

Sådan indleder Siumuts politiske ordfører, Per Berthelsen, dette debatindlæg om udvikling - eller mangel på samme - af bygderne.

For forståelighedens skyld bringer vi det her i fuld længde:

”Det ligger nu klart, at regeringskoalitionen vil i gang med at affolke bygderne.

Selvom man ikke kan være uenig med alt, hvad der står i den boligpolitiske redegørelse, der skal fremlægges fra naalakkersuisut i næste uge, indeholder den også skræmmende detaljer om en kynisme, som man normalt kun ser på områder, hvor der styres med en hård, diktatorisk hånd.

Siumut ser med stor bekymring og stor alvor på udmeldingen om ikke at ville tildele nye boliger på steder, hvor der ikke sker vækst.

Isoleret betragtet indeholder udmeldingen en vis logik, men når man dykker ned i substansen af denne, brister filmen, fordi det i gro og bund bliver tale om ren kassetænkning, der viser et sandt ansigt om et styre, der kun ser befolkningen som numre og ikke som personer af kød og blod, og det er netop der, hvor Siumut springer helt og aldeles fra, fordi partiets menneskesyn er så markant anderledes, end hvad der udvises i redegørelsen.

Andenrangsborgere
For der er mange andre faktorer, der må spille ind end en ren kassetænkning, hvis udmeldingen ikke skal skabe direkte panik hos den befolkningsgruppe, der er tale om. En politik, der gør en gruppe af landsmænd til andenrangsborgere i samfundet.

Siumut har således mange, mange spørgsmål, som partiet gerne vil have besvaret, førend vi overhovedet kan være med til at absorbere og debattere ovennævnte budskab.

  • Hvilke alternative tiltag er der planlagt for at kunne modtage den strøm af afvandring, man er i færd med at tvinge bygdebefolkningen til?
     
  • Hvad med folkesundheden? Vi ved jo, at der i bygderne er mange boligsøgende, da boligerne oftest er af begrænset størrelse, der ikke tillader, at flere generationer kan bo under samme tag, hvilket heller ikke ville være sundt. Vi ved også, at mange har brug for bedre huse end de udslidte huse, de bor i i dag.
     
  • Hvad med de medborgere, der ønsker at blive boende på deres steder?
     
  • Vil et stop for nybyggeri af den udmeldte art være af diskriminerende karakter for en del af en befolkningsgruppe?

Vi kunne for så vidt gå så langt som til at spørge om, hvorvidt den af regeringskoalition ønskede bygdepolitik vil influere på den territoriale håndhævelse i vort land. Her kunne vi kikke på Canada som eksempel, hvor bygder opretholdes, blandt andet Aujuittuq På dansk: Grise Fiord), som en væsentlig del af den territoriale håndhævelses politik, som opretholdes.

Jo, der er en lind strøm af vitale spørgsmål, som Siumut gerne vil have besvaret, før vi overhovedet kan være med til en debat på et konstruktivt plan med udgangspunkt i den boligpolitiske redegørelse, som naalakkersuisut vil fremlægge i næste uge.

Indtil da vil Siumut med grundlag i udmeldingen om ikke at ville tildele nye boliger på steder, hvor der ikke synes at være vækst, have lov til at vende temaet om og spørge: "Kan der overhovedet ske en vækst på steder, hvor der ikke ønskes at tildele nye boliger?"", skriver Per Berthelsen.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER