Gå til hovedindhold

Liza tæller ned til Copenhagen Marathon

Søndag går startskuddet til det årlige Copenhagen Marathon - Liza Itzchaky er seeded i elitefeltet og forventes i mål 2.55

- Nerverne begynder at melde sig. Sådan skal det være, det er en del af gamet, og er med til at gøre det hele til noget specielt, noget der adskiller sig fra alle de andre løbeture og småkonkurrencer og testløb, der har været undervejs.

Sådan fortæller Liza Tuperna Itzchaky, der har udviklet sig fra at være motionsløber til eliteløber. I morgen søndag deltager hun i Copenhagen Marathon, hvor hun er seedet i DM-elitefeltet og forventes at løbe i tiden 2.55. Hun har været portrætteret i kvindemagasinet Arnanut og løb sin første marathon i 2006. Der i øvrigt blev en stor skuffelse for hende.

Men det er historie. Hun har siden avanceret kraftigt, og en seedning betyder, hun har start oppe i front sammen med de andre seedede kvinder og muligheden for opvarmning i separat felt lige ved startstregen.

Forventningerne er dog ikke til 2.55, fortæller Liza Tuperna Itzchaky:

- Formen er ikke til at løbe under 3 timer, heller ikke selv om jeg har forbedret min tid på halvmarathon med cirka 1½ minut, og derfor synes jeg måske heller ikke en seeding i elitefeltet er helt fortjent. Jeg prøver dog at abstrahere fra det, eller i hvert fald at lade være med at tage det som et forventningspres, og i stedet vende det til et skulderklap og en anerkendelse fra min træners side. Forhåbentlig giver det mig en sluttid på omkring 3.01-3.02 timer, hvilket jo også er nok til både at sætte ny nationsrekord og selvfølgelig også personlig rekord.

Man kan downloade en apps til sin iphone helt gratis - søg efter Copenhagen Marathon. I den kan man indtaste/søge navnet på deltagere, man kender - og følge dem undervejs i løbet.
 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER