Galleri: Greenland Eyes flot fra start

Den kommende uge får folk i Berlin en unik mulighed for at se et fantastisk udsnit af historiske film om Grønland, grønlandske kortfilm samt cremen af nyere grønlandske spillefilm.

Et positivt billede af Grønland
Tirsdag aften åbnede den tysk grønlandske filmfestival "Greenland Eyes" i Berlin. De hen ved 120 filmentusiaster, som deltog, var primært mediestuderende ved universiteter i Berlin. Der var også to fra Ilisimatusarfik samt folk fra Danmark og det øvrige Norden.

Gennem den kommende uge vil festivalen være den største samlede visning af grønlandske film nogen sinde uden for Grønland. For initiativtageren Ivalo Frank har det siden hendes opvækst i Danmark været en drivkraft i sig selv at kunne være med til at vise et positivt billede af Grønland i modsætning til det oftest negative billede, som blandt andet den danske presse i høj grad dyrke.

Den første grønlandske film
Mange forskere har allerede skrevet afhandlinger om film i Grønland, men der mangler endnu en ordentlig beskrivelse af Grønlands egen filmproduktion. Det blev illustreret ved åbningen, hvor der blev præsenteret ikke mindre end tre forskellige bud på hvilken film, der er den første grønlandske film.

I Ivalo Franks film "Faith, Hope and Greenland" fra 2009 bliver Nuummioq anført som de første grønlandske film, men dette korrigerede Ivalo Frank selv i sin velkomst. I sin tale pegede Ivalo Frank nemlig på Ujarneq Fleischers film "Tikeq, Qiterleq, Mikileraq, Eqeqqoq" som den første grønlandske film. Den er nemlig fra 2008.

Ved receptionen efter åbningen pegede Birgit Kleist Pedersen fra Ilisimatuarfik på en tredje kandidat til titlen som den første grønlandske film. Det er Hans A. Hansens film "Takorluukkat Sisamat" fra 1985. Den endelige afklaring må vi dog vente med.

Vanskelig at samle de grønlandske film
I sin åbningstale gav Ivalo Frank to eksempler på hvor vanskelige, det har været at skaffe nogle af de grønlandske film til festivalen.

Da de henvendte sig til Uarneq Fleischer, måtte han melde tilbage, at han ikke længere havde en kopi af hans egen film "Tikeq, Qiterleq, Mikileraq, Eqeqqoq".

Efter et omfattende opsøgningsarbejde i Grønland, lykkedes det at finde frem til en i Sisimiut, som havde en uofficiel kopi af filmen. Kun derved blev det muligt at vise filmen på festivalen. Og det kan tilføjes, at kun fordi filmen blev efterlyst til festivalen, er den nu blevet sikret for eftertiden.

Den eneste eksisterende biografversion af "Nuummioq" var det også meget vanskeligt at spore. Filmrullen blev lokaliseret til en kælder i Moskva. Alle de russiske dokumenter omkring filmen var forældede, og det var ikke umiddelbart muligt at få dem fornyet. I stedet blev filmen i ubemærkethed bragt ind til den danske ambassade i Moskva, og derfra blev filmrullerne bragt fra Rusland til København som diplomatpost. Først derefter kunne filmen sendes til Berlin.

Ung grønlandsk filmindustri
Den store udenlandske interesse for de nye grønlandske film som eksempelvis ved filmfestivalen i Berlin viser, at der er et klart eksportpotentiale i den lille grønlandske filmindustri.

Samtidig viser historierne om, at to af de film, som kandiderer til at være den første grønlandske spillefilm, at der er tale om en filmindustri, som endnu ikke er blevet etableret ordentligt. Der er blandt andet ikke en procedure omkring pligtaflevering, som kan sikre, at denne vigtige kulturproduktion bliver ordentligt sikret eksempelvis med pligtaflevering eller anden sikring af disse film for eftertiden.

Vi har et vigtigt kulturpotentiale, som det må sikres, at Grønland både kan få lidt eksportindtægter ud af og kan få sikret på ordentlig vis for vore efterkommere.